Marikåpe (Alchemilla vulgaris)

[Mod]

Noen som vet noe mer om en annen plante - Marikåpe?? De unge lysegrønne bladene kan ihvertfall brukes i salat.

"Gamle myter sier at hvis man bader i vannet som samles opp i bladene så holder man seg evig ung, og at hvis man setter en marikåpe på brystet skal det bli fast og fint igjen etter amming." (Wikipedia)

"Man tror at det arabiske "alkemelych" (alkymi) var kilden til urtens latinske artsnavn: Alchemilla. I middelalderen ble den tilegnet jomfru Maria, og derfor ble marikåpe sett på som kvinnenes beskytter og fikk tilnavnet "kvinnens beste venn"." (Urteguiden.no)

Vanlig marikåpe
Alchemilla

Løvefod (Alchamilla vulgaris) (Kilde: Helsenyt.com)

Løvefod er en meget gammel lægeplante, der har været kendt og benyttet i Nord- og Mellemeuropa og i Rusland igennem århundreder, og de gamle germanere viede planten til Frigga (Freja), naturens og frugtbarhedens gudinde. Senere da kristendommen fortrængte den gamle mytologi, erstattedes Frigga af Jomfru Maria, og løvefod fik betegnelsen »Marienmantel« (Mariekåbe) eller det nu gængse navn »Frauenmantel« (Kvindekåbe) i de tysksprogede lande.

I de gamle urtebøger, f.eks. hos Paracelsus, Lonicerus og Matthiolus, kan vi læse, at løvefod drukket som en the var et skattet middel mod såvel ydre som indre sår og ulcerationer. Og i folkemedicinen har løvefod fra gammel tid da også haft ry for at være et fortræffeligt blodrensningsmiddel og har været anvendt mod tarmkatar, for stærke menstruationsblødninger, hvidflåd, akutte og langvarige betændelsestilstande, indre sår f. eks. efter endt svangerskab og ved brok, samt naturligvis som et generelt sårhelende middel. I den danske folkemedicinske tradition anbefales løvefod mod sår (ydre som indre) og bylder.

I dag regnes løvefod for et middel mod sår og betændelsestilstande, men det har også vist sig at øve en gunstig indflydelse på forskellige mave- og tarmlidelser som diarré, dysenteri og mavekrampe. Udtrækket af løvefod er stærkt urindrivende og er endvidere godt mod vattersot og vabler samt ved feber som følge af indre sår, ved betændelse i luftvejene, i øjne og tænder og ved bylder i underlivsområdet. Endelig bruges det ved forskellige underlivslidelser hos kvinden som hvidflåd, for stærke eller uregelmæssige blødninger, underlivsbetændelse og slaphed i underlivsmuskulaturen. Børn, der trods god og sund ernæring har svage muskler, styrkes ved regelmæssig brug af denne velsmagende the.

Hovedvirkninger på grundlag af litteraturen og rundspørger: sårhelende, betændelseshæmmende, adstringerende, diarrémodvirkende, vanddrivende. Og til normaliserende og helbredelse af forskellige underlivslidelser hos kvinder.

Referencer:
Scholz E & Rimpler H. Phytochemie der Gerbstoffe deutschsprachigen Arzneibücher. Osterreich. Apoth.-Ztg.1994, 48, 138-141.
Geiger C, Scholz E & Rimpier H.: Ellagitannins from Alchemilla xanthochlora and Potentilla erecta. Planta Medica 1994, 60, 384-385.
Scholz E.: Pflanzliche Gerbstoffe. Pharmakologie und Toxikologie, Dtsch.Apoth. Ztg. 1994, 34, 3167-3179.
Schimmer O & Felser C.: Alchemilla xanthochlora Rothm. - der Frauenmantel. Z Phytotherapie 1992, 13,207-214.
Lamaison JL, Carnat A & Petitjean-Freytet C.: Teneur en tanins et activité inhibitrice de l'élastase chez les Rosaceae. Ann. Pharm. Fr. 1990, 48, 335-340.
Lamaison JL, Carnat A, Petitjean-Freyet C & Carnat AP.: La quercétine-3-glucuronide, principal flavonoïde de l'Alchémille, Alchemilla xanthochlora Rothm. (Rosaceae). Ann. Pharm. Fr. 1991, 49, 186-189.
D'AgostinoM, Dini l, Ramundo E & SenatoreF.: Flavonoid Glycosides of Alchemilla vulgaris L. Phytotherapy Res. 1998, 12, S162-S163.
Fraisse D, Heitz A, Carnat A, Carnat A-P & Lamaison J-L.: Quercetin 3-arabinopyranoside, a major flavonoid compound from Alchemilla xanthochlora. Fitoterapia 2000, 71, 463-464.
Tunon H, Olavsdotter C & Bohlin L.: Evaluation of anti-inflammatory activity of some Swedish medicinal plants. Inhibition of prostaglandin biosynthesis and PAF-induced exocytosis. Ethnopharmacol. 1995, 48, 61-76.
Paper DH, Müller K & Franz G.: Frauenmantel, Schachtelhalm und Stechpalme. Die entzündungshemmende Wirkung der Urtinkturen. I: Chrubasik S & Wink M, red. Rheumatherapie mit Phytopharmaka. Stuttgart, 1997:145-148.
Filipek J.: The effect of Alchemilla xanthochlora water extract on lipid peroxidation and superoxide anion scavenging activity. Pharmazie 1992, 47, 717-718.
Izzo AA, Capasso R, Senatore F, Seccia S & Morrica P.: Spasmolytic Activity of Medicinal Plants Used for the Treatment of Disorders Involving Smooth Muscles. Phytotherapy Res. 1996, 10, S107-S108.
Alchemilla. I: British Herbal Pharmacopoeia 1983. Bournemouth, 1983.
Alchémille vulgaire. I: Médicaments à base de plantes. Saint-Denis Cedex, 1998.
Alchemillae herba (Frauenmantelkraut). German Commission E Monograph. I: Bundesanzeiger No. 173, 18.09.86.
Ody P.: Alchemilla xanthochlora - Lady's Mantle. I: Medicinal Herbal, 2.udg., London, 2000:32.
Weiss RF & Fintelmann V.: Alchemilla vulgaris (Alchemilla xanthochlora), Lady's mantle. I: Herbal Medicine, 2. udg., Stuttgart-New York, 2000:338-339.
Schimmer O, Krüger A, Paulini H & Haefele F.: An evaluation of 55 commercial plant extracts in the Ames mutagenicity test. Pharmazie 1994, 49, 448-451.
Schimmer O & Lindenbaum M.: Tannins with Anti-mutagenicProperties in the Herb of Alchemilla Species and
Potentilla anserina. Planta Medica 1995, 61, 141-145.