Jod-nyhed fra Australien

Jodmangel kan til dels forklare, hvorfor australske skoleelever bliver slået i internationale tests af skolelever i bl.a. Korea, Singapore og Hong Kong. Iflg. resultater af international konkurrence i forskellige skolefag - ligger Australien på fjerde år som nr. 27 i verden i skrivning, nr. 22 i naturfag samt som nr. 18 i matematik.

Australien har planlagt at opnå placeringen indenfor verdens top-5 i 2025, så nu er australske myndigheder og forskere begyndt søgen efter årsager til, at australske børns skolefærdigheder er faldende, og hvad kan gøres i mellemtiden for alligevel at kunne opnå den planlagte placering i år 2025.

Cres Eastman, professor i medicin ved University of Sydney og en internationalt anerkendt ekspert i jodmangel, siger at høje resultater i uddannelsen kan kobles direkte til forskelle i kosten i de forskellige lande, dvs. jo mere jodholdig kost, desto bedre resultater. Både i Singapore, Korea og Hong Kong spises kost, der er rig på jod, hvorimod en australsk undersøgelse af skolebørn i 2003-04 har bekræftet en høj grad af jodmangel hos skolesøgende børn, og dette på trods af at alle ældre jod-undersøgelser over et halvt århundrede, ellers ikke har påvist jodmangel før.

Man mener nu, at årsagen til jodmangel-epidemien i Australien må være mejeriindustriens ophør med at anvende jodforbindelser til at sterilisere udstyr til produktion og opbevaring af mælk, tillige med forbrugernes modvilje mod at købe jodberiget salt til husholdninger, og at den lokale fødevareindustri anvender stort set ikke jodberiget salt i produktionen af ​​fødevarer. Siden 2009 har Australien indført regler om tilsætning af jodberiget salt i alle brød, undtagen økologisk brød.

Den australske Australian Food and Grocery Council forklarer, at industrien er ophørt med jod-sterilisere udstyr til fremstilling af mælkeprodukter, fordi jodforbindelserne var vanskelige at opretholde i standard-opløsninger i forhold til nye steriliserings-remedier. Hmm... hvis den australske mejeriindustri har erstattet et halogen (jod) med et andet halogen (fluor) bliver jodmangel-graden endda fordoblet. Foruden jod, er også andre halogener (klor, brom, fluor) meget populære i kemisk industri i fremstillingen af en række produkter til industriel sterilisering og rensning, idet halogener netop er kendt for deres aseptisk effekt... så nu er det meget "spændende" hvad der nu hænger ved mælkebeholdere på store mejerier i Australien, og hos os.

Professor Eastman siger, at aktuel forskning fra New Zealand har påvist den intellektuelle ydeevne forbedret hos børn, efter indførelsen af tilskud af jod.

WHO har identificeret jodmangel som værende den ''almindeligste globale årsag til faldet i intellektuel præstation.'' Jodmangel resulterer i et samlet tab på 10-15 IQ-point og udgør verdens største enkeltstående årsag til hjerneskade og mental retardering.



Hmm... var det ikke sagt før, her på forummet og andre steder at jod og jodmangel kun har relevans for skjoldbruskkirtlen og i syntesen af thyreoideahormoner, hvorimod ud over dette, har kroppen slet ikke brug for jod?

Og at jod endda er skadeligt i mængder som er større end den der er brug for i hormonsyntesen?

Hvis dette er sandt, da må alle disse australske børns faldende indlæring være resultat af hypothyreose. Hvis det ikke er sandt - da må jod have langt flere biologiske funktioner, end blot skjoldbruskkirtlens hormon-syntese.

Hvad skal man tro på, når man ved, at den totale mængde af jod i kroppen er 30-50 mg, og at mindre end 30% af kroppens totale indhold af jod findes i skjoldbruskkirtlen og dens hormoner. Hvor er resten så?

Omkring 60% af den totale mængde af kroppens jod har intet med thyreoideahormoner at gøre, og er fysisk tilstede i kroppens andre væv, hvor dens biokemiske rolle er kun delvis opklaret. Men der er efterhånden ingen tvivl om, at kroppen har brug for jod til langt mere end til skjoldbruskirtlen og dennes hormoner.

Så dagen bedste helseråd til alle må være: undgå jodmangel som den var selve pesten, fordi foruden at gøre os syge, gør jodmangelen os også dummere.