Den respekterede "hormon-læge" dr. Barry Durrant-Peatfield har skrevet en direkte advarsel mod fluor i forbindelse med stofskiftesygdomme:

Virkning af fluor på skjoldbruskkirtel

Skrevet af dr. Barry Durrant-Peatfield d. 29. december 2004

Det har været kendt siden den sidste del af det 19. århundrede, at visse samfund, især i Argentina, Indien og Tyrkiet, var plaget af kroniske sygdomme med symptomer som tidlig ældning, arthritis, mentalt retarderede, og infertilitet samt at de høje niveauer af naturlige fluorider i vandet var ansvarlige . Ikke alene blev det afklaret, at fluor har denne virkning på på sundhedstilstanden generelt i samfundet, men i begyndelsen af 1920'erne havde Goldemberg under sin forskning i Argentina påvist, at fluor også fortrænger jod i organismen, hvilket forværrer allerede eksisterende fluorskader og tillige påfører samfundet udvikling af hypothyreose som følge af denne jod-blokering = jodmangel.

Dette var grundlaget for den forskning i anvendelsen af fluorid-præparater til behandling af højt stofskifte, der i 1930'erne var udført af Maj, Litzka, Gorlitzer og andre. (Mig bekendt er disse fluorid-holdige præparater fortsat i brug/red.).

Majs, Litzkas, Gorlitzers og andre lægers patienter enten drak fluoriseret vand, indtaget fluorid-piller eller var badet i fluoriseret badevandet. Som følge af disse tiltag blev deres skjoldbruskkirtelfunktion betydeligt undertrykt. Anvendelse i 1937 af "fluorotyrosine" til dette formål viste, hvor effektiv denne behandling var, men effektiviteten var vanskelig at forudsige, og mange patienter måtte lide et totalt tab af skjoldbruskkirtel. Således fik "fluorotyrosine" anerkendelse og blev døbt om til Pardinon. Dog blev "præparatet" ikke markedsført til behandling af for højt stofskifte. Det blev markedsført som....... pesticid. (Wonder why?/red.)

Alt tyder på, at det vil blive forsøgt bestridt, at fluorid er giftigt - lad os blive mindet om, at det findes specificeret i Skema nr. 2 under giftstoffer under "Poisons Act 1972" i sagen om toksicitetværdier, der påviser bestemte mængder af fluorid, i forhold til graden af sundhedsskader forårsaget af given koncentration af fluorid i vandforsyningen. Mens fortallerne tværtimod læner dem op ad tilliden til, at når fluor er fortyndet, vil det derfor næppe have en skadelig virkning på den levende organisme. Denne påstand kunne ikke være mere forkert. (Selv hvis det var korrekt, vil menneskekroppens evne til at skille sig af med fluor aftage med alderen, hvorfor fluor-depoter i de levende celler vil hobe sig op med en katastrofal virkning på rest-helbredet./red.)

Fluor er et enzym-gift.

Fluor er et enzym-gift. Enzymer er komplekse proteinforbindelser, der fremmer biologiske og kemiske reaktioner i kroppen, samtidigt med at de selv forbliver uændrede. Mens vi taler nu, opstår der i vores kroppe en stor mangfoldighed af disse enzym-inducerede biologiske begivenheder med sigte på livets, helbredets opretholdelse og produktion af energi til formålet. De kæder af aminosyrer, der udgør disse komplekse enzym-proteiner er knyttet til hinanden gennem enkle forbindelser kaldet amider, og det er med disse, at fluor-molekyler reagerer, opsplitter og fordrejer dem, og dermed skader det enzymer og deres funktion. Denne enzym-fjendske effekt kan opstå selv ved ekstraordinært lave koncentrationer af fluor, endnu lavere end den foreslåede million (1 ppm), som er den fortynding foreslået til fluorisering af vores vandforsyning.

Desuden fluor er kumulativ og fluor-depoter i kroppen opbygges stødt i takt med indtagelsen af fluor fra alle kilder, som omfatter ikke kun vand, men den luft, vi indånder, og den mad vi spiser. Brug af fluorholdig tandpasta i tandplejemidler og overfladebehandling af tænder er yderligere kilder til betydelige forhøjelse af bidrag til det totale "fluor-regnskab" vi lægger krop til. Kroppen kan kun fjerne halvdelen af det samlede indtag, hvilket betyder, at jo ældre du er jo mere fluor vil du have ophobet i kroppen.

Uundgåeligt betyder det, at den aldrende befolkning er særligt udsat. Og endnu værre for de helt unge, hvor et stort element af risiko er forbundet med modermælkeerstatninger opblandet i fluoriseret vand. Børnenes ekstreme følsomhed for fluors giftighed gør dette uacceptabelt. Da der er så mange kilder til fluor i vores daglige tilværelse, er det umuligt at opretholde et gennemsnitligt niveau på 1 ppm, der er foreslået som grænseværdi. Det totale indtag kan kun blive langt højere.

Fluors forvridning af protein-struktur forhindrer immunsystemets proteiner i at genkende organ-proteiner, hvilket er årsagen til udvikling af autoimmunt angreb på kroppens egne organer. Autoimmune sygdomme udgør et stort sygdomskompleks truende mange tusinde mennesker med udvikling af reumatoid arthritis, systemisk lupus erythematosis, astma og systemisk sklerose, for at nævne nogle eksempler. Men for at holde mig til min særlige fokus på thyreoidea-sygdomme - må understreges, at fluorets forvridning af organproteiner vil trigge immunsystemet til dannelse af thyroide antistoffer, som vil forårsage thyroiditis der resulterer i den fælles hypothyroid sygdom, Hashimoto's sygdom samt Graves' sygdom.

Derudover vil disse ødelagte (af fluor) enzymer forvolde yderligere skader på al væv opbygget med en andel af collagen, hvorved muskler, sener, ledbånd og knogler blive beskadiget (f.eks. Carpal Tunnel Syndrom?/red.). Rheumatoid sygdom, osteoporose og deformation af knogler er en uundgåeligt følge af fluorets ødelæggelse af enzym-struktur. Denne toksiske virkninger, der strækker sig til ameloblasts (tandemalje er opbygget af/red.) vil gøre tandemaljen først svækket, og derefter sprød, hvorved tænderne vil antage et karakteristisk udseende for dental fluorose.

Enzymet forgiftningscentralerne virkning udvider vores gener; DNA ikke kan reparere sig selv, andchromosomes ("indpakning" for DNA og gener/red.) er beskadiget. Intrauterin vækst og udvikling af fosteret, specielt i nervesystemet. Øget forekomst af Downs syndrom er blevet dokumenteret.

Fluor er også mutagent. Et stof kaldes for "mutagent" når det kan forårsage en ukontrolleret spredning af celler, også kræftceller. Forekomsten af osteosarcoma (knoglekræft/red.) i en undersøgelse rapporteret i 1991 viste en utrolig 50% stigning. En rapport i 1955 i New England Journal of Medicine viste en 400% stigning i kræft i skjoldbruskkirtlen i San Francisco i den periode, deres vand blev fluoriseret!

Virkningen af fluor på skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen producerer hormoner, der styrer vores stofskifte, den hastighed, som vi forbrænder vores næring med osv. Skjoldbruskkirtelens underaktivitet er meget udbredt, meget mere, end det er almindeligt erkendt af mange lægemyndigheder. Et tal på 1:4 eller 1:3 i midten af livet er mere sandsynligt. Sygdommen er lumsk i sin debut og udviking. Folk bliver trætte, kuldeskære, overvægtige, deprimerede, lider af forstoppelse, udvikler arthritis, hårtab, barnløshed, arteriosklerose og kronisk sygdom. Desværre er det dårligt diagnosticeret og dårligt forvaltet af mange læger i dette land. (Dr. Barry Durrant-Peatfield er englænder/red.)

Hvad bekymrer mig så dybt, at der i koncentrationer så lave som 1ppm af fluor skader skjoldbruskkirtlen på 4 niveauer:

1. Enzym-understøttet dannelse af skjoldbruskkirtelhormoner i selve skjoldbruskkirtlen. Den proces, hvorved jod er knyttet til den aminosyre tyrosin og omdannes til to essentielt vigtige skjoldbruskkirtelhormoner, thyroxin (T4) og liothyronine (T3), reduceres eller hindres.

2. Stimulering af visse G-proteiner (hvis funktion er at styre distribution af stoffer til hver af de celler i kroppen) via den giftige fluor har den virkning på cellerne, at disse lukker ned for optagelsen af det aktive thyroidea hormon (T3/red.).

3. Skjoldbruskkirtlens kontrol-funktion er kompromitteret. Den thyroidea-stimulerende hormon (TSH) output fra hypofyse hæmmes af fluor, og dermed mindske thyroidea produktion af skjoldbruskkirtelhormoner.

4. Fluor konkurrerer med TSH om optagelsen af TSH-receptorer på overfladen af skjoldbruskkirtlen, hvilket mindsker TSH-stimulation, så mindre af dette hormon når ind i skjoldbruskkirtlen og dermed dannes mindre skjoldbruskhormon.

Disse skadelige virkninger, som alle optræder ved små koncentrationer af fluor, har indlysende og let at verificere virkninger på skjoldbruskkirtlen tilstand. Den progressive nedgang i dannelsen af skjoldbruskhormonet betyder en langsom udvikling af hypothyreose.

Den generelle accept af fluor i samfundet, inkl. fluorisering af vandforsyningen vil så sandelig gøre noget for tandsundheden, mens vi oplever katastrofale konsekvenser for vores generelle helbred.

Yderligere et overset problem burde fylde os alle med frygt. Professor Hume of Dundee, i hans videnskabelig artikel udgivet tidligere på året hos Novartis Foundation, påpegede, at jodmangel er voksende i verden. Der er 141 millioner europæere i fare; kun i fem europæiske lande er der tilstrækkelig med jod. Professor Hume har nylig fremlagt tal, der viser, at 40% af gravide kvinder i Tayside-region i Skotland udviste en mangel mindst halvdelen af det jod som er nødvendige for gennemførelse af en normal graviditet.

Disse tal ville være bekymrende nok, da de betyder, at jodmangel, hvilket resulterer i hypothyreose (skjoldbruskhormonet ikke kan fremstilles uden jod) kan forventes at påvirke et stort antal af mennesker i fremtiden. Hvad gør det uendeligt meget værre, er, at fluor er en halogen (kemisk beslægtet med jod), men er meget mere aktiv end jod, dvs. fortrænger jod fra skjoldbruskkirtlen.Således optagelsen af jod er kompromitteret af fortrængningen, da fluor optager jod-receptorer på overfladen af skjoldbruskkirtelen. At dømme hele befolkninger, der allerede i forvejen har så mangelfulde lagre af jod til rådighed, at der uundgåelig vil ske et fremadskridende svigt i deres thyroidea systemet ved fluorisering af vand (+ tilskud af fluor til bordsalt og mælk/red.) vidner om et afsindigt vanvid.

Fluorisering af nationens vandforsyning vil gavne tandSUNDHEDEN, men det vil få katastrofale konsekvenser for vores generelle helbred. Vi kan ikke, må ikke, tør ikke, udsætte vores nation for denne forfærdelige risiko.

Dr. Barry Durrant-Peatfield, MBBS LRCP MRCS, har opnået sine medicinske grader i 1960 på Guy’s Hospital London. Han har været en læge i over 40 år og er speciallæge i stofskifteforstyrrelser, hvorfor han blev udpeget til leder for Storbritanniens Thyroid and Adrenal Management.

References:

Goldemberg, L. La Semana Med. 28:628 (1921), cited in Wilson RH, DeEds F. “The Synergistic Action Of Thyroid On Fluoride Toxicity” Endocrinology 26:851 (1940).

Litzka, G. “Die experimentellen Grundlagen der Behandlung des Morbus Basedow und derHyperthyreose mittels Fluortyrosin” Med. Wochenschr. 63:1037–1040 (1937) (discusses the basis of the use of fluorides in anti-thyroid medication, documents activity on liver, inhibition of glycolysis, etc.).

May, M. “Behandlung der Hypothyreosen einschlieblich des schweren genuinen Morbus Basedow mit Fluor” Klin. Wochenschr. 16: 562–564 (1937).

Kilder:
http://www.rense.com/general57/FLUR.HTM
http://www.greens.org/s-r/36/36-02.html
http://www.encyclopedia.com/doc/1G1-138400580.html
http://www.laleva.org/eng/2005/11/th...oid_gland.html
m.fl.

***



Relateret: Stofskiftesyge bør stærkt advares mod Fluor og andre "Halogener" og helt ærligt venner - er et hul i tanden ikke langt at foretrække, frem for et smadret stofskifte? Jeg er hellere tandløs selv, end jeg ville have en stoffskiftesygdom, nu jeg også selv ved hvordan det er at have den.