Dyrets fôr påvirker helsa vår

[Vigdis]

http://www.forskning.no/artikler/2013/mars/350377

Kraftfôret som gis til husdyr bør inneholde større mengder omega-3-fettsyrer og mindre omega-6-fettsyrer enn det som er vanlig i dag, sier professor Anna Haug ved Universitetet for miljø- og biovitenskap (UMB).

Dette kan oppnås ved å tilsette linolje og rapsolje i stedet for soyaolje til fôret, eller å gi mer gras eller grovfôr til dyra.

Haug og hennes forskerteam har sammenlignet kjøtt fra kyllinger fôret med kyllingfôr tilsatt fire prosent soyaolje, som er vanlig kyllingfôr, med et tilsvarende fôr der soyaoljen ble byttet ut med to prosent rapsolje og to prosent linolje.


46 studenter fra UMB deltok i forsøket som gikk ut på å spise en porsjon kyllingkjøtt per dag i fire uker. De skulle ikke ta tran eller fiskeoljetilskudd og heller ikke spise mye fet fisk i perioden.

Studentene ble delt inn i to grupper. Den ene gruppen spiste kyllinger fôret med vanlig kyllingfôr med soyaolje, mens den andre gruppen fikk kyllinger gitt linolje og rapsolje.

Resultatene var overraskende.

– Personene som spiste lin- og rapsoljekyllingene fikk høyere innhold av omega-3-fettsyrer sammenlignet med de som spiste soyaolje-kylling, forteller Haug.

Omega-3 har betydning for hjerneutvikling, og for forebygging av kroniske sykdom som hjerte- og karsykdom, kreft, allergier, og gir grunnlag blant annet for god hjerterytme, mental helse og reproduksjonsevne.

[Anisa]

Jeg kan godt se, hvorfor denne nyhed kan være fristende for alle, der har dem deres helbred kært. Men tøv lidt alligevel.

Kraftfôret som gis til husdyr bør inneholde større mengder omega-3-fettsyrer og mindre omega-6-fettsyrer enn det som er vanlig i dag, sier professor Anna Haug ved Universitetet for miljø- og biovitenskap (UMB).

Dette kan oppnås ved å tilsette linolje og rapsolje i stedet for soyaolje til fôret, eller å gi mer gras eller grovfôr til dyra.

Haug og hennes forskerteam har sammenlignet kjøtt fra kyllinger fôret med kyllingfôr tilsatt fire prosent soyaolje, som er vanlig kyllingfôr, med et tilsvarende fôr der soyaoljen ble byttet ut med to prosent rapsolje og to prosent linolje.


46 studenter fra UMB deltok i forsøket som gikk ut på å spise en porsjon kyllingkjøtt per dag i fire uker. De skulle ikke ta tran eller fiskeoljetilskudd og heller ikke spise mye fet fisk i perioden.

Studentene ble delt inn i to grupper. Den ene gruppen spiste kyllinger fôret med vanlig kyllingfôr med soyaolje, mens den andre gruppen fikk kyllinger gitt linolje og rapsolje.

Resultatene var overraskende.

– Personene som spiste lin- og rapsoljekyllingene fikk høyere innhold av omega-3-fettsyrer sammenlignet med de som spiste soyaolje-kylling, forteller Haug.

Omega-3 har betydning for hjerneutvikling, og for forebygging av kroniske sykdom som hjerte- og karsykdom, kreft, allergier, og gir grunnlag blant annet for god hjerterytme, mental helse og reproduksjonsevne.

Jeg har meget svært ved at stole på denne forskning, fordi den behandler Omega-3 som om det var en enkelt nutrient. Men Omega-3 er ikke bare Omega-3. Omega-3 er mange forskellige fedtsyrer opdelt i grupper af "lang-kædede", "medium-kædede" og "kort-kædede", hvoraf i hver gruppe findes yderligere flere forskellige fedtsyrer.... Der er også en stor "biologisk" forskel mellem Omega-3 af animalsk og af vegetabilsk oprindelse.

Tilsyneladende "den samme" fedtsyre fra fisk og fra hør - alligevel er der forskelle i effekten på kroppens helse, afhængig af om denne fedtsyre er kemisk "clean" (f.eks. fra fisk) eller om den blot findes i kombinationen med andre bestanddele i planteolier, som på nær af oliven, kokos, palme og flere enkeltumættede er.....fortrinsvis flerumættede OG goitrogene.

Det betyder at slagtedyr fodret med disse olier, som i forsøget: linolie og rapsolie - er ikke sunde dyr i trivsel. De er hypothyroide og jodfattige, fordi bl.a. raps driver jod ud af kroppen på både mennesker og dyr, så selv mælkekøer giver jodfattig mælk, hvor jodmangelen går videre til mælkeprodukter.

Hvad værre er, cellemembraner hos dyr (og mennesker) fodret med raps og de fleste andre flerumættede frø-olier, bliver utætte og ikke længere danner værn mod "indbrud" i kroppens celler. Det betyder igen, at kroppens autoimmunitet bliver konstant trigget til at drage ud i felten og forsøge at udrydde alt det uønskede, der så let trænger ind i cellerne gennem disse utætte cellemembraner. Det kunne sagtens tænkes, at dette pandemi af kroniske autoimmune sygdomme kan i virkeligheden spores tilbage til den skadelige mad folk får, og som påvirker kroppen til at genopbygge sig selv (regeneration) med modstands-svage væv der er let at angribe af bakterier, virus, svampesporer, div. allergener og ellers også miljøgifte. Når kroppens celler først bliver ubeskyttede fordi cellernes membraner ikke længere er tætte, da er porten åben for, så at sige, alle sygdomme, ikke mindst de autoimmune.

Om linolie skriver en læge i Ugeskriftet for læger bl.a.: Angående anvendelsen af hørfrø som kosttilskud er der for øvrigt på det seneste rejst tvivl om den videnskabelige evidens for påstået gunstig effekt af hørfrø/linolie i relation til en række sygdomstilstande [3]. Linolie savner således fiskeoliens evne til at modvirke kardiovaskulære sygdomme [4]. Formentlig fordi linolie fattes to essentielle omega-3-fedtsyrer, nemlig eicosapentaensyre og decosahexaensyre, som i den menneskelige organisme kun i ringe grad lader sig generere ud fra linolensyre. Disse essentielle omega-3-fedtsyrer findes ligesom de essentielle omega-6-fedtsyrer alle præformeret i fiskeolie/levertran.

Ud over at hørfrø altså er underlødige som omega-3-fedtsyrekilde, foreligger der nu Fødevarestyrelsens advarsel mod højt indtag af hørfrø pga. disses indhold af tungmetallet cadmium, ligesom der findes en risiko for akut forgiftning som følge af hørfrøenes indhold af cyanogene glykosider, som kan omdannes til cyanid [5]. Alt i alt vægtige argumenter for et fravalg af hørfrø som kosttilskud. (Kilde med Referencer). I min verden, det der ikke egner sig til kosttilskud, egner sig heller ikke til dyrefoder.

Noget andet værd at være opmærksom på er forklaringen på forskellen mellem den rapsolie der var brugt af farveindustrien til fremstilling af maling dengang rapsolie var uegnet til menneskeføde, og i dag hvor rapsolie er udråbt til at være sund og helsebringende, "Nordens Olivenolie". På samme måde som her (mis)bruges olivenoliens gode rygte til at promovere rapsolie, har man gjort nøjagtigt det samme dengang for mange år siden ved at (mis)bruge Armour Thyroids gode rygte til at promovere syntetisk levothyroxine ved bekendtgøre at den syntetiske levothyroxine "er det samme som Armour Thyroid". At dette har vist sig at være århundredets løgn har de efterfølgende årtier bevist med al sin triste tydelighed. Historien gentager sig sørme, nu med raps.

Rapsolien brugtes i gamle dage kun til fremstilling af maling fordi raps kunne ikke bruges til menneskeføde pga. højt indhold af erucasyre og bestemte former for glucosinolater. Den første forårsager åreforkalkning i hjertet og blodpropper hos pattedyr. Den anden er hormonforstyrrende gennem nedbrydning af flere enzymer, og hæmmer væksten, ligeledes hos pattedyr.

Først efter at man har GenMOdificeret raps (også den økologiske), og gjorde den til "lav-glucosinolat" og "lav-erucasyre" er raps blevet blåstemplet den som værende egnet til menneskeføde. Men altså "lav-glucosinolat" og "lav-erucasyre" er ikke det samme som glucosinolat-fri og erucasyre-fri, vel? Der er fortsat rester af raps-glucosinat og raps-erucasyre tilbage i rapsolien og det betyder, at det nu bare tager længere tid at blive skadet af denne olie, hvor det før gik hurtigere... Nutidens rapsolie bruges også som pesticid ( http://www.epa.gov/opp00001/chem_sea..._25-Nov-09.pdf ) man kalder for "naturlig pesticid" eller "grøn pesticid" og man samtidigt påstår hårdnakket at selv om den dræber insekter, er den ufarlig for mennesker. Jeah right!

Det korte af det lange er, at Omega-3 mange forskellige fedtsyrer fra animalske kilder er både trygge og gavnlige for helbredet, hvorimod tilsvarende Omega-3 fedtsyrer i oprindelse planteolier er simpelthen forurenede med planternes andre stoffer, som planter har udviklet netop til at beskytte frøet mod utidig spiring, og derfor kan man ikke undgå at få dem med i købet når man spiser mad tilberedt med planteolier presset ud af disse frø-arter. At spise plantefrø i mindre mængder i maden betyder ikke den store helsefare, men at spise mad tilberedt med plantefedt presset af frø og indeholdende høje koncentrationer af planternes beskyttelsesstoffer mod for tidligt spiring - er ikke klogt. Uanset om disse planteolier spises direkte på sin mad, eller har først været en tur gennem slagtedyrenes kroppe, hvilket faktisk er en gåde.....

... når man ved at begrebet "Omega-3" dækker en gruppe af essentielle fedtsyrer dvs. fedtsyrer som pattedyrenes kroppe angiveligt ikke selv kan producere og skal derfor tilføres med kosten. Der er nemlig ikke alverden af Omega-3's mange fedtsyrer i raps- og linolien, og slet ikke dem alle, da er det ikke til at forstå, hvordan så meget Omega-3 er kommet ind i slagtedyrene fordret med raps- og linolien... og senere - i forsøgspersoner der har spist disse dyr, som denne forskning påviser?

Eller er Omega'er-3 måske alligevel ikke så "essentielle" som sagkundskaben siger? Og kroppen kan udmærket selv danne sine egne Omega'er-3 af andre fedtsyrer man spiser eller selv genererer? Hvordan ellers forstå resultatet af denne forskning?

Der er altså et eller andet som ikke stemmer her, men det er sikkert at denne forskning ridder på bølgen af Omgea-3's gode rygte og det bliver landbruget der kommer til at tjene på den, og lægestanden, og lægemiddelproducenter, når flere og flere "kunder" bliver svækkede eller syge af misforståelsen fremmet af denne forskning om, at Omega-3 er altid Omega-3 dvs. et enkelt næringsstof, uanset hvilken kilde det kommer fra. Det er en skæbnesvanger fejl, at tro det.

Først når forskningen er i stand til at specificere nøjagtig hvilke af Omega-3's fedtsyrer allerede har været til stede inden forsøgende begyndte, og nøjagtig hvilke Omega-3's fedtsyrer i hvilke mængder er tilstede efter forsøget er afsluttet, kan man overhovedet vurdere Omega-3's samlede status i forsøgspersoner, og årsager til at evt. ændringer er indtruffet.

Indtil dette sker, er denne forskning en alt for tynd begrundelse for at fatte (blind) tillid til både raps og hør som værende ubetinget sunde fødemidler. En opmærksom (og kritisk) gennemgang af viden om raps og hør tyder på, at raps er direkte skadelig for helse uanset form og mængder, mens hør bør bruges med måde.