Tilbake igjen...

[Solsikke]

Jeg er tilbake etter flere års "tørke".
Tar en kort oppsummering...
Jeg fikk diagnose i 2009, og hoppet opp og ned i doser og form i flere år. Jobbet max 50% som sykepleier, og var periodevis sykmeldt. November 2011 ble jeg langtidssykmeldt, og 2012 ble året det var så bratt igjen (sist var 2009). Men med bryllup (juni) og langveis-flytting i samme år, så blir det jo krøll. Jeg ble i tillegg gravid (ønsket) i august, og 1. oktober overtok vi hus 85 mil unna der vi bodde. Jeg flyttet med våre to gutter fra før og integrerte oss og fikk oss installert, mens mannen jobbet på "hjemplassen" i 2 1/2 mnd før han fikk jobb her vi bor nå! Men i oktober "friskmeldte jeg meg til arbeidsformidling", som det heter, og gikk over på dagpenger. Søkte jobber en periode, men det ble ikke noe. Det var en tøff høst og vår med et stoffskifte som var helt på tur pga svangerskap. Fikk ei jente i mai 2013, og 3-4 mnd etter jeg fikk henne, var tydeligvis dosen plutselig korrekt (Levaxin). Jeg har hatt det godt og hatt masse energi, og følt meg som "meg" igjen. Til nå...

Siste ukene (egentlig litt usikker når det begynte) har jeg kjent på økende symptomer. Og jeg har jobbet rundt 80% siden nyttår = mer enn jeg har gjort noen gang siden eldstemann ble født. Spørsmålet mitt er: har flere her kjent på endring i stoffskiftet pga jobb/stress? Det skal sies at mannen er mye hjemmefra - han jobber ca 50 min unna, og er daglig leder på et stort aktivitetssenter = mye ansvar, og også telefoner/eposter når han er hjemme. Så mesteparten av hus/hjem/unger/lekser/aktiviteter osv faller på meg... i tillegg til da ca 80% jobb. Er det vanlig at stoffskiftet kan forverres over tid sånn?

Var i dag og tok blodprøver, så er spent på om de bekrefter mine mistanker, eller om jeg "bare" er stresset pga høyt aktivitetsnivå fysisk og mentalt. ;)

[smgj]

Stress kan påvirke stoffskiftet direkte ... og stress kan påvirke mage-tarm-flora... som står for (rett meg om jeg tar feil) 20 eller 40% av omdanningen fra fT4 til fT3. Så ja, som stoffskiftepasient, og spesielt pasient på levaxinbehandling er man sårbar for stress.

Videre vil antakelig også behovet for hormoner kunne variere litt. Det burde i teorien en kropp med god omdanning kunne håndtere. Men ingen av oss er like, så det er greit å ha med i bakhodet.
Mye stress -> mye jobb -> lite sol --> lite d-vitaminer? Det er iallfall ikke bra. De trengs. Dessuten vi stress øke behovet for en del mineraler, spesielt magnesium, som også er viktig for mange andre prosesser.

Nå har jeg skrapet i overflaten og kanskje gitt deg litt å tenke på og se etter mer info om... ? Lykke til.

Ja, og Anisa vet mye om hormonenes samspill ifm graviditet. Mange stoffskiftesyke får en oppsving av progesteronøkning, og det kan vel være bortfallet av sånt du også kjenner...?

[Solsikke]

Men bortfall av progesteron 2 år etter fødsel? Er ikke det litt lenge etter til at det kan ha noen sammenheng?

Ellers skal jeg sjekke mer ift mangel av magnesium (og andre mineraler) og d-vitamin. Jeg tar ingen vitaminer eller tilskudd av noe slag. Det har i høyeste grad vært lite sol i år, og jeg kjenner jeg er værsyk for tiden også... har muskelspenninger/smerter i øvre del av ryggen, skuldre og nakke, og sliter med spenningshodepine igjen. Trøtt/slapp/sliten/energitom, nedstemt og ofte følelser av håpløshet og eksistensielle tanker, tørr hud, "helt fjern" (hukommelse og konsentrasjon) osv...

[smgj]

To år etter er seint, ja.

Muskelspenninger kan ha sammenheng med magnesium og iallfall raskt avhjelpes med det. Man får lett magnesiummangel i vevet (ikke i blodstrømmen da kroppen vil trekke ut av vev for å balansere serum) over tid og spesielt om det er skjevhet i mellom magnesium og kalsium i kosten.

Det er vanskelig å få pålitelig magnesiummåling da blodet stort sett er i balanse helt til mangelen er ekstremt kritisk. Før den tid har lagrene i bein og blod sunket veldig mye. Man kan måle intracellulært, men det er vanskelig. Det enkleste er faktisk å kjøpe en boks og ta daglig anbefalt mengde i en ukes tid. Da kjenner man som regel om det er bedre eller uendret.

Dersom du prøver den veien så unngå tilskudd med magnesiumoksid, men velg en type med -at. Oksiden er lite biotilgjengelig og 95% går bare tvers igjennom. Jeg har gode erfaringer med denne typen (fås hos Life)
http://www.solaray.no/solaray/magnesium-1.html

Har fjernet muskelspenninger, redusert treningsstølhet og fjernet leamus hos meg.
Man har et øket behov ved stress, sykdom og når man konsumerer alkohol.

Trøtt/slapp/sliten/energitom, nedstemt og ofte følelser av håpløshet og eksistensielle tanker, tørr hud, "helt fjern" (hukommelse og konsentrasjon) osv...

Forøvrig er den symptomrekka du ramser opp det jeg har lært meg å ta som mine alarmklokker på dempet stoffskifte. Vel og merke så går jeg på Erfa og justerer dose etter symptomer mer enn blodprøver. For meg kommer sånne symptomer før det vises i blodprøvene.

[Anisa]

Stress kan påvirke stoffskiftet direkte ... og stress kan påvirke mage-tarm-flora... som står for (rett meg om jeg tar feil) 20 eller 40% av omdanningen fra fT4 til fT3. Så ja, som stoffskiftepasient, og spesielt pasient på levaxinbehandling er man sårbar for stress.

Ca. 1/3 del af kroppens totale T3-"budget". Under alle omstændigheder nyttigt at vide noget om. Der er skrevet lidt om det i den øverste tredje del af første indlæg i denne tråd.

Ja, og Anisa vet mye om hormonenes samspill ifm graviditet. Mange stoffskiftesyke får en oppsving av progesteronøkning, og det kan vel være bortfallet av sånt du også kjenner...?

Hej smgj Ja, fænomenet "progesteron-graviditet" eksisterer kun i løbet af graviditeten og undtagelsesvis - også i ganske få måneder efter fødslen, hvorefter progesteron-effekten falder igen.

Solsikke skriver, at hun har oplevet bedringen først sensommeren 2013, 3-4 måneder efter at datteren blev født. Hvis denne bedring var blevet permanent, ville det hedde en "spontan remission" af hypothyreose, men desværre blev bedringen kun midlertidig, og derfor ville det være ekstremt nyttigt at finde ud af, hvorfor denne bedring overhovedet er sket.

Hej Solsikke

Netop fordi du har oplevet en "uforklarlig" bedring 3-4 måneder efter din sidste fødsel, er der nok en gang en berettiget anledning til at rette opmærksomheden på binyrer. Netop binyre-forbindelsen har du talt om med Blondie i din første tråd på forummet, tilbage i 2011, men du var ret skeptisk, så vidt jeg kan læse...

Jeg har postet i går en supplerende info til dig der, og jeg vil hjertens gerne opfordre dig til at gå tilbage til de sidste to indlæg, og endnu en gang reflektere over binyrerne som en mulig forklaring på din "uforklarlig" bedring nogle måneder efter din datters fødsel i 2013.

Der er nemlig ingen andre muligheder for en uforklarlig bedring hos en patient, allerede i behandling, end en midlertidig, kompenserende udsondring af andre hormoner. Har dine binyrer dengang allerede været på "overarbejde" længe nok pga. hypothyreose, er det karakteristisk med at de på et tidspunkt midlertidigt begynder at udsondre ekstra meget kortisol, hvorefter udsondringen falder endda længere ned, end før stigningen påbegyndte. Og fra dette tidspunkt er der ingen vej tilbage, medmindre man retter fokus mod binyrerne.

De som sædvanligvis er mest udsatte for "binyretræthed" er de viljestærke, der "aldrig giver op", de som "holder ud", og de som "hænger i neglene" uanset hvad. Kort sagt: de som forlanger af dem selv langt mere, end de forlanger af andre (familie, venner, kolleger osv.). Kan du genkende "billedet"? Det tror jeg, du kan.

Som sygeplejerske (i dit første indlæg på forummet skrev du at du var sykepleierstudent) er du trænet i at ræsonnere "medicinsk" og du har derfor en god chance at kunne gennemskue om det er binyretilstanden, som står i vejen for din bedring. Du bør nok ikke regne med at lægerne vil hjælpe dig med det. Skolemedicinen i Skandinavien beskæftiger sig kun med yderpunkterne i binyrefunktionens afvigelser: Addisons sygdom (under 10% af cortisol-funktionen) og Cushings syndrom (over 100% af cortisol-funktionen). Alt som befinder sig derimellem, kan man ikke få lægehjælp til, undtagen på enkelte private, indremedicinske klinikker.

Vigtigt: Her kan du finde et godt udgangspunkt for evt. binyre-overvejelser. Tråden handler om forbindelsen mellem skjoldbruskkirtel og binyrer. Fokus på binyrer kan muligvis opklare hvorfor du har det, som du har det nu, og hvad der kan gøres fremadrettet.

Tilbage står dog fortsat et ubesvaret spørgsmål: hvorfor har du overhovedet udviklet hypothyreose til at begynde med? Her ville et svar på analysen af jod i døgnurin være rette fingerpeg på evt. løsning af hele problemet med lavt stofskifte. Referenceområdet er i Norge 0,8-8,2 (så vidt jeg husker) og jo længere op mod den øverste del af referenceområdet man kommer, desto bedre har man det. Det gælder os alle sammen.

Sidst men ikke mindst: forudsat at dine binyrer har det fint og dine jod-værdier befinder sig et godt stykke over 0,8 - at dømme efter hele dit forløb over nogle år, du har beskrevet - er det en kendsgerning, at Levaxin virker ikke for dig. Det bliver derfor på høje tid (efter at binyre- og jod-spørgsmål er afklaret og kan ses bort fra), at gå over til behandling med "natur-thyroid" (Armour Thyroid eller Thyroid Erfa). Særlig da du er 39 år og det er hyppigt forekommende at kvinder i syntetisk behandling for hypothyreose entrer overgansalderen tidligere end andre kvinder.

Det er et typisk forløb, selv for kvinder der ellers "altid" følte sig velbehandlet med syntetisk T4, at de fleste får decideret tilbagefald af hypothyreose umiddelbart før og under overgangsalderen. Det samme gælder ikke kvinder i behandling med NDT (= "naturthyroid" = Natural Desiccated Thyroid). Jeg er 63 år, i behandling med "naturthyroid" siden 2007 og i dag har jeg det så uendeligt meget bedre, end da jeg selv var 39 år.

Dine chancer er endda meget bedre end mine, fordi du er så meget yngre på tidspunktet for disse overvejelser. Jeg var allerede 55 år da jeg gik over til "naturthyroid". Jo tidligere kvinder omlægger behandlingen væk fra den syntetiske, desto længere bedre effekt ude i fremtiden...

Det er trist, at man er dømt til at skulle klare det hele selv, når man har lavt stofskifte i vore lande.... Men hvis man vil have noget liv tilbage, er man - som patient - nødt til at overtage kontrollen selv. Læse, lære og blive klogere end de læger, som behandler een, og lede efter en ny læge den tid det tager. Ellers bliver sofaen omdrejningspunktet for tilværelsen.

Mange hilsner og krydsede fingre fra mig

[Solsikke]

Skal lese mer, men ville bare legge til at jeg fikk beskjed om litt overraskende blodprøver i dag:
TSH -> 0,01
Fritt T4 -> 27,3

Konklusjon til legen: jeg er overmedisinert, og skal redusere dosen med levaxin...

Andre tanker her inne?

[smgj]

Se på denne... den kan kanskje være relevant.
https://www.stofskifteforum.dk/showt...285&highlight=

[Solsikke]

Jeg kjenner at jeg sliter med å lese engelsk - hodet klarer liksom ikke å henge med. Og så gir jeg opp. Jeg orker ikke å prøve å sette meg inn i det... Men tusen takk for linker og informasjon! Jeg skal lese en dag!

En annen ting - jeg skal til min fastlege igjen 21. juli (i forbindelse med flere ting), så jeg skal samle meg opp noen tanker/spørsmål å ta opp med han da.

Enda en annen ting - har noen her opplevd å få konsentrerte områder med eksem ifbm stoffskifteproblematikk? Jeg har fått (hatt lenge) et stort område eksem på ene leggen, og eneste som funker er å bruke kortisonsalve jevnlig over en kort periode. Men kortisol er jo fra binyrebarken... kan det være en sammenheng? Eller roter jeg nå? Tanken har ikke slått meg før nå...

[smgj]

Jeg kjenner at jeg sliter med å lese engelsk - hodet klarer liksom ikke å henge med. Og så gir jeg opp. Jeg orker ikke å prøve å sette meg inn i det... Men tusen takk for linker og informasjon! Jeg skal lese en dag!

Linken refererer et rottestudium hvor fT4-tilførsel ikke rettet opp biomarkører på samme måte som et preparat med kombinert T3 og T4. Faktisk førte mer fT4(lagerhormon) i blodet til at mindre fT3 (som jo er det aktive hormonet) ble frigjort til cellenes bruk.

Det står en del om det på svensk her (omtale av studien jeg linket til)
https://thyroidhormones.wordpress.co...ra-hypotyreos/

Studien visade att minskningen av T3 beror på att det sker en inaktivering av de enzym – dejodinaser – som omvandlar T4 till T3 i vävnaderna. Detta sker när T4-halterna är för höga i förhållande till T3 och är resultatet vid behandling med bara levotyroxin enligt studien.

... og det faktum at du sliter med konsentrasjonen KAN godt være et symptom på at hjernen får for lite fT3...

Når det gjelder "andre rare ting som kan skje når man er undermedisinert" (undermedisinert i cellene/vevet, ikke i blodprøvene for det hjelper ikke å ha mye hormon i blodet om cellene ikke får det inn) så kan det kort sagt være hvasomhelst.

Eksem er såvidt jeg vet ikke et vanlig symptom, men når man har for lite av hormonet som frigjør energi fra cellene i omløp slår det ut ulike plasser hos ulike mennesker. For min egen del har jeg hatt ymse symptomer: blødningsforstyrrelser, tørr hud, dårlig balanse/koordinasjon, dårlig hårvekst/tap av ytre øyebryn, klemte nerver i albuen=dovne fingre, tåkehjerne, giddesløshet, nedstemthet/depresjon, lite omgjengelig på soverommet .... for å nevne noen. Disse har alle rettet seg (om ikke helt forsvunnet) etter noen år med god behandling.

Det som er cluet er at kroppen har stor selvrepareringsevne dersom den får den energien i cellene som er nødvendig for å utføre reparasjonene.


Jeg synes du bør vurdere om du ikke skal be om en prøvebehandling med Erfa Thyroid i stedet for levaxin.

[Anisa]

Var i dag og tok blodprøver, så er spent på om de bekrefter mine mistanker, eller om jeg "bare" er stresset pga høyt aktivitetsnivå fysisk og mentalt. ;)

Skal lese mer, men ville bare legge til at jeg fikk beskjed om litt overraskende blodprøver i dag:
TSH -> 0,01
Fritt T4 -> 27,3

Konklusjon til legen: jeg er overmedisinert, og skal redusere dosen med levaxin...

Andre tanker her inne?

Du har ikke skrevet noget om din medicindose, men hvis det virkelig er overdose, så tyder disse tal på at dosen er i omegnen af 200-250 mcg Levaxin om dagen.

Er du derimod doseret med under 100 eller op til ca. 125 mcg hver dag, da må årsagen til disse tal være en anden. Der mange forskellige mulige medicinske tilstande, der hver kan resultere disse tal, men det lyder ikke som at din læge gider reflektere over det, endsige få fingeren ud og forsøge at finde ud af det for dig.

Egentlig ved jeg ikke, hvilken nytte du overhovedet kan have af sådan en doven læge, men jeg er godt klar over....

Jeg kjenner at jeg sliter med å lese engelsk - hodet klarer liksom ikke å henge med. Og så gir jeg opp. Jeg orker ikke å prøve å sette meg inn i det... Men tusen takk for linker og informasjon! Jeg skal lese en dag!

... at du ikke orker at stille krav. Jeg kender så udmærket til, hvordan det føles. Havde det på nøjagtig samme måde for 10-15 år siden, og den dag i dag aner jeg ikke, hvordan det lykkedes mig at bryde igennem, og overleve. "Mirakel" er nok det rette ord...

Problemet er, at forummet her kan kun støtte og "klæde på" til netop selv at stille krav til lægerne, på et oplyst grundlag, så jeg vil foreslå at du allierer dig men en loyal pårørende som kan huske for dig, og selv kan tænke over, hvad lægen siger (eller ikke siger). Og som kan overskue tingene og stille krav på dine vegne.

Når man først begynder at udvikle hypothyreose-relaterede kognitive problemer, går de ikke væk af sig selv, og den eneste vej ud kan efterfølgende blive, at en pårørende (eller anden bisidder) stiller sig mellem lægerne og dig, og handler på dine vegne.

Krydser fingre for dig.