En ny og nedslående studie om lavkarbo

[Vigdis]

Den svenske Läkartidningen har kommet med en ny og nedslående studie om lavkarbo. Jeg skulle gjerne visst mer om hva de spiste.

Eller som VG omtaler studien: "Svensk professor: Lavkarbo gjør deg lat, deppa og får hjernen til å vokse saktere"

Jeg lever ikke på en veldig streng lavkarbo, jeg teller ikke karbohydratene, men kutter dem. Det er mye færre karbohydrater enn tidligere, fordi maten var basert på mye brød. Verken mannen min eller jeg har noen gang tidligere spist så mye grønnsaker som vi gjør nå. Før levde vi slik at alle ville kalt det for sunt, med masse frukt og grønnsaker da også, samt hjemmelaget mat, mye fiber. Forskjellen ligger i at poteter og ris er begrenset til veldig lite, hvetemel og andre glutenholdige meltyper er borte. Og vi er ikke redde for fett lengre. Jeg tror jo at de fleste som lever på lavkarbo spiser mye grønnsaker.

Fra studien

Att gå ner i vikt sker genom kalorirestriktion och ökad förbränning via ökad fysisk aktivitet. En viktig väg för att minska födointaget är att begränsa valet av födoämnen.

Kostrekommendationer har växlat från fettrika dieter till kolhydratrika dieter.

Fettrika dieter ger starka mättnadssignaler och snabb viktminskning, men skiljer sig inte från lågfettdieter efter en längre tids användning (24 månader). Fettrika dieter höjer fettförbränning och minskar kolhydratförbränning.

Genetiska faktorer bestämmer i vissa fall om en person kan förbränna fett.

Fettrika dieter ger i samband med måltid höga blodfettvärden, vilka kan kvarstå i 16 timmar. Även vid fasta kan dessa dieter ge förhöjda blodfettvärden. På sikt ökar risken för ateroskleros.

Dessa dieter påverkar den kognitiva funktionen (långsammare reaktionsförmåga, sämre minne för komplicerade uppgifter, beroende och depression).

De ger även ökad inflammatorisk reaktion med ökad frisättning av cytokiner. En förklaring är att tarmbakterier interagerar med den fettrika dieten och ger inflammation.

Fettrika dieter ökar risken för tjocktarmscancer och bröstcancer.

Jeg vil kanskje tro at det finnes studier som viser det motsatte av det denne studien viser?

[Anisa]

Jeg vil kanskje tro at det finnes studier som viser det motsatte av det denne studien viser?

Når jeg finder et studie der resulterer i en bestemt medicinsk påstand, uanset om jeg bryder mig om påstanden eller ej, men som har min interesse - tager jeg ikke stilling til konklusionerne, før jeg har fundet alternative studier. Selv når jeg har rimelig overblik over nogle af de foreliggende "for"- og "imod"-konklusioner - slutter jeg mig ikke til dem, før jeg har fundet ud af, på hvilke præmisser, studierne blev gennemført.

Er studiet gennemført som f.eks. en gennemgang af registreringer af mangeårige kliniske forløb - er jeg, som regel, mere tilbøjelig til at tage den slags undersøgelser seriøst. Derimod når præmisserne er slet og ret - matematisk, statistisk gennemgang af et antal af ikke cases, men fortrinsvis - patientjournaler, efterrationaliseret efterfølgende ved hjælp af udvalgt "litteratur" - da skrotter jeg undersøgelsen, og spilder ikke mere af min tid på den.

Skulle man sætte sit lid til disse statistisk-evidens-baserede studier, ville vi være tvunget til bl.a. at forkaste Thyroid-mediciner og acceptere statin-behandlingen, idet forhøjet blodkolesterol er at klassisk symptom på ubehandlet og under-behandlet hypothyreose, eller forkaste lægerne på Heggeli, eller ophøre med at tage D-vitamin, da lægelige forskere hos den danske Kræft Bekæmpelse hævder, at deres studier peger på, at D-vitamin er ikke så helsebringende, som det ellers påstås - bare for at udpege nogle få eksempler, af tusinder.

For mig at se, er denne svenske artikel et udtryk for den svenske lægestandens forsøg på at afværge faldende interesse for lægeråd og for lægemidler, hvilket er et fænomen der i så mange tilfælde følger i kølvandet på kostomlægningen, at der begynder at tegne sig et voksende problem for læger, der opgives af patienter, som (af nød pga. manglende behandlingseffekt) begynder at gå egne veje. Selv orker jeg ikke at lade mig lokke til denne (evindelige) diskussion, og i stedet nøjes jeg med at læse kommentarer til artiklen og anbefaler ellers at følge med på Lavkarbo.no, hvor denne artikel/studie er omtalt her. Tråden er startet sent i aftes, så der forhåbentlig kommer flere kommentarer hen ad vejen.

[Vigdis]

Dr Annika Dahlquist skriver om undersøkelsen

Idag är hela Aftonbladets löpsedel upptagen av: Så sjuk blir du av LCHF.
AB måste tillmäta LCHF ett enormt säljvärde!
Artikeln baseras på Charlotte Erlanson Albertssons artikel i Läkartidningen, där LCHF utpekas som orsak till alla tänkbara sjukdomar och elände.
Den forskning hon refererar till handlar inte alls om LCHF.
Själv är hon försäljare av ett bantningspreparat Thylabisco. Självklart vill hon inte ha konkurrens av en kostmodell som ger viktnedgång.
Detta brukar kallas för JÄV. Ändå skrev hon i artikeln att hon inte har några bindningar eller jävsförhållanden.

Här tar jag upp en del detaljer i Charlottes artikel.
Hennes historiebeskrivning är sanslöst okunnig. Hon skriver att högfettdieten tolererades bra av vuxna, men inte av barn. Hon glömmer därvid att de vuxna hade typ 2 diabetes, och barnen typ 1.
Typ 2 diabetiker blir friska när deras blodsocker sjunker när de minimerar kolhydraterna.
Typ 1-diabetiker har insulinbrist, vilket inte i längden är förenligt med fortsatt liv. Diabetesbarnen kunde ändå ofta leva i flera år efter sjukdomsdebut om de åt strikt LCHF. Om de åt sedvanlig stärkelserik mat dog de inom några veckor i hyperglykemi och ketoacidos.
Hon skriver att 1930, efter insulinets upptäckt, byttes högfettdieten till högkolhydratdiet till diabetikerna. Det är fel. Diabeteskosten var ända fram till 80-talet lågkolhydratbetonad. Ända tills fettskräcken uppfunnits och erövrat världen. Sedan blev diabeteskosten lågfett och därmed högkolhydrat.

Hon påstår att risken för tarm- och bröstcancer ökar med fettrik kost.
Det finns ju likaledes visat att kolhydrater ökar risken för bröstcancer.
All sorts cancer är allra mest korrelerad med högre ålder, varför det är svårt att forska på kostvanornas samband med cancer.
Hon skriver att mera fett och protein ger ökad inflammation i tarmen vilket ökar cancerrisken. Detta skulle alltså innebära att vår ursprungliga föda skulle öka cancerrisken.
De folkgrupper som ätit sin ursprungliga föda fick inte cancer eller andra västerländska sjukdomar. Det talar emot teorin att fett och protein orsakar cancer, eftersom det gäller även de som ätit en lågkolhydrakost.

Det finns nästan en halv miljon diabetiker i Sverige. Deras problem är förhöjt blodsocker. De blir friskare om blodsockret normaliseras. Det bästa sättet att normalisera blodsockret är att minska på kolhydratintaget. Diabetiker blir friskare av att äta LCHF. En vettig person förstår att en kost som gör sjuka människor friskare knappast kan göra friska människor sjukare.
Men teoretiker som Charlotte Erlanson-Albertsson har knappt träffat någon diabetiker i sitt arbete. Hon forskar på råttor och möss.

Kostdoktorn.se er også kritisk til artikkelen som først kom i Aftonbladet, så i VG, men går ikke så konkret inn i diskusjonen som Dahlquist gjør. Uansett er Dahlquists blogg interesant å lese.

[Pingvinen]

Det jeg personlig reagerer mest på i hele lavkarbodietten, er at alle leger jeg prater med er enige om at lavkarbo er sunt for meg siden jeg bl.a. har diabetes. For meg er det visst ikke fare for manglende næring til hjerne f.eks.
Men er man frisk, så tåler liksom ikke kroppen og begrense karbohydratene uten at hjernen visner vekk
Høres ikke logisk ut i det hele tatt.

Men jeg ser også problemet med mennesker som TROR de lever sunt, og barberer karbohydratene vekk nærmest totalt. Men det er ikke slik lavkarbo bør være.
Alle de jeg kjenner som har lavkarbo som livstil, og ikke en deseprat midlertidig slankekur(finnes det forresten en eneste hurtigslankekur som er sunn?), spiser MYE mer grønnsaker på dette kostholdet. De bæljer ikke i seg fett, men velger og holde seg vekke fra lav-fett produktene i handelen og bruker i stedet full-fett produkter.
For mitt vedkommende så spiser jeg max 5 karbohydrater pr.måltid (og de kommer fra grønnsaker hovdesaklig). Fettkildene mine er hovedsaklig nøtter, fet fisk og olje, men også noe fra fløte, rømme creme fraiche som blir brukt i matlagingen. Jeg spiser ikke mer protein nå enn tidligere.
På dette kostholdet klarer jeg og balansere blodsukkeret mitt selv om insulinen virker svært dårlig for meg.

[Vigdis]

Det jeg personlig reagerer mest på i hele lavkarbodietten, er at alle leger jeg prater med er enige om at lavkarbo er sunt for meg siden jeg bl.a. har diabetes. For meg er det visst ikke fare for manglende næring til hjerne f.eks.
Men er man frisk, så tåler liksom ikke kroppen og begrense karbohydratene uten at hjernen visner vekk
Høres ikke logisk ut i det hele tatt.

Det er min tanke også! Vi vet selvfølgelig ikke helt hvordan våre forfedre spiste, men vi kan forestille oss det: de jaktet og spiste kjøtt, fisk og skalldyr, de sanket alt spiselig de kom over av røtter, vekster, bær, frukt, nøtter, og det som var en forløper til våre kornslag og andre typer frø.

Det vi vet, er hvordan inuittene har levd. De har levd på sel og fisk. Og de levde godt på det. Det er jo et temmelig heftig lavkarbokosthold! De beveget seg over lange strekninger i kulda, det var ikke snakk om å være slappe og late der, alt handlet om overlevelse.

Jeg tror det handler mye om posisjoner som blir truet i denne debatten. Samt at mange som leger føler at det at andre lever på en annen måte, med en annen diett enn den alment vedtatte, kanskje nesten oppleves som et angrep på deres egen levemåte? Jeg vet ikke hvorfor det blir så s****et.

[Tily]

Jeg tror det handler mye om posisjoner som blir truet i denne debatten. Samt at mange som leger føler at det at andre lever på en annen måte, med en annen diett enn den alment vedtatte, kanskje nesten oppleves som et angrep på deres egen levemåte?

Godt sagt, helt enig. Det er mye prestisje ute å går i kostholdsdebatten. Kostholdsmyndighetene har bekymret seg i flere år over at befolkningen blir tjukkere og tjukkere. Rådet om mye fiber og lite fett er gjentatt og gjentatt. Så dukker det opp en diett som får folk til å kunne gå ned i vekt, uten å føle at de sulter ihjel. Og ikke nok med det; den går helt i mot de tradisjonelle rådene. Da burde jo alt være bra; men i stedet får disse menneskene høre at de har gått ned i vekt på feil måte og at de ødelegger helsa si. Angrep er det beste forsvar.

[Elbeth]

Vi vet selvfølgelig ikke helt hvordan våre forfedre spiste, men vi kan forestille oss det: de jaktet og spiste kjøtt, fisk og skalldyr, de sanket alt spiselig de kom over av røtter, vekster, bær, frukt, nøtter, og det som var en forløper til våre kornslag og andre typer frø.

Det er ikke fettet som gjør oss fete.

Det er sukkeret og alle de andre matvarene med høy glykemisk indeks som gir oss overvekt og problemer med livsstilssykdommer. Dag Viljen Poleszynski, ernæringsfysiolog og fagredaktør i VOF (Vitenskap og fornuft) er ikke i tvil: Vi holder oss sunne ved å spise slik våre gener har vært tilpasset fra tidenes morgen, hevder han. Selv lever han på en såkalt steinalderdiett med mye kjøtt og fisk, grønnsaker, bær og litt frukt, men lite kornprodukter, og plagene med svingende blodsukker, slapphet og sure oppstøt forsvant.

Det er helt greit å spise både fett og mange egg, men unngå hvitt mel og sukker, og ikke spis fire, men bare en potet til middag.


Les også Sannheten om kokosoljer:

Sannheten om kokosolje har vært skjult i flere tiår - over 40 år. Verden over er det en utbredt misforståelse om kokosolje.

Under andre verdenskrig forsvant også sannheten om kokosolje, og den dag i dag vil de fleste fortsatt unngå enhver form for mettede oljer, som for eksempel kokos olje. De tror det er usunt og vil føre til høyt kolesterol, samt at hvis de bruker oljer med mettet fett, vil de mest sannsynlig få hjertesykdom og andre helseproblemer.

Men er kokosolje usunt bare fordi det inneholder mye mettet fett? Hva er den virkelige sannheten om kokosolje?

Under den store Øst Asia krigen (1941 - 1945), okkuperte den japanske hæren Filippinene og andre Stillehavsøyer. De kuttet også ruten filippinerne brukte til å transportere kokosolje til USA. Dermed var det mange matprodusenter og restauranter i USA som strevde med å finne en olje for å erstatte mangel på kokosolje.

For å erstatte kokosolje, ble de tvunget til å utvikle flerumettede oljer, og snart ble det produsert flere forskjellige typer vegetabilske oljer, deriblant soyaolje spesielt.

Det var en stor fordel for den amerikanske vegetabilske oljeindustrien, men for å bygge opp sin virksomhet, skjulete de sannheten om kokosolje!

Etter at andre verdenskrig var over, ble kokosolje igjen tilgjengelig på det amerikanske marked, men nå var dette kommet i skarp konkurranse med flerumettede oljer.

I 1960 rapporterte forskningen, at endel mettede oljer, som smult og hydrogenert kokosolje, øker kolesterolinnholdet i blodet, noe de mente er en årsak til hjertesykdom.
American Soybean Association (ASA) benyttet muligheten til å skylde på alle mettede oljer, noe som fikk folk til å tro at alle typer mettede oljer er usunne, og naturligvis oppfordret de folk til å unngå mettede oljer, inkludert kokosolje og palmeolje. (Kokosolje og palmeolje er gjerne kjent som Tropiske oljer).

Amerikanerne gjorde alt for å fremme flerumettede oljer, spesielt soyaolje som sunnere enn mettede oljer.

I 1980 oppmuntret ASA amerikanerne til å konsumere soyaolje. De anklaget kokosolje som årsakene til hjertesykdom. Denne kampanjen gikk over forventning.
Mange var redde for helseproblemer og kuttet ut kokosolje, og i løpet av ca ti år var forbruket av kokosolje skrumpet til nesten ingenting.

Endelig lyktes ASA, og vinnerne var soyabønnedyrkere og USAs soyabønnebransjer. Taperne var kokosbønder og kokosoljeindustri.

Men, alt amerikanerne har oppnådd med soyaolje, er den åpenbare vektøkning og økt risiko for hjertesykdom, kreft, diabetes, fedme osv. I tillegg har alle andre mennesker rundt om i verden, som konsumerer soyaolje, fått helseproblemer....