Liten tillit til legers kunnskap om lavt stoffskifte på dette forumet

[Mod]

Etter å ha lest litt rundt her, sitter jeg med et inntrykk av liten tillit til legers kunnskap om emnet. Selv har jeg frem til nå hatt relativt stor tiltro til leger jeg har vært i kontakt med. Nå vil jeg nok se mer til dem det neste året enn de siste 30 årene, og finner det en smule skremmende at dere mener det generelle kunnskapsnivået innenfor sykehusene/fastlegene er så lavt. Er det her, i dette forumet, ekspertene sitter? Jeg mener ikke å være sarkastisk, og forstår at dere har mange års erfaring. Men allikevel... Jeg føler at jeg vil kunne bli svært forvirret av så mange ulike synspunkt, og undergraving av legens anbefalinger.

Alle disse svarene bekrefter jo egentlig poenget mitt. Alle har negative erfaringer i møte med helsevesenet. Da lurer jeg på, i all min uvitenhet, om dette er en fellesnevner for alle med sykdommen, eller om dette forumet på en måte har samlet de som er feilmedisinert eller ikke er blitt hørt? Det må vel finnes mange glahistorier der ute? Folk som er blitt "friske"/bedre av Levaxin? Som har gode erfaringer med det legen tilbyr? Men de er kanskje ikke her, eller? For oss som begynte på Levaxin denne uka, og som fremdeles syns alt dette er nytt og skremmende, er vi jo prisgitt at legen vet hva han snakker om og at han vil gjøre sitt beste. Jeg blir bare mer og mer forvirret og bekymret for den lille jenta mi...

Vi vill påpeka att det inte lyckades övertala Mamma till att ta sin dotters Hashimoto's / hypotyreos på allvar (ålder: 11 år, TSH: 150, FT4: 5,3 , Anti-TPO: 1300 och 25 mcg Levaxin). Mamma fortsätter att vandra på webben för att söka bekräftelse på att hypotyreos är inte allvarlig sjukdom och symptomen kan omöjligen vara associerade med hypotyreos, i den utsträckning som sjuka människor berättar om detta. Detta drar ett långt spår av stridigheter och konflikter i kölvattnet av Mammas avsikt att finna en slutlig bekräftelse på att hypotyreos är en trivial sjukdom. Var medveten om detta när du besöker andra hypotyreos-relaterade webbplatser. Bara så du är varnad och kommer inte att vara ledsen eller deprimerad av att läsa om detta på andre webplatser.

Detta är bara en uppdatering, men definitivt inte en inbjudan till en förnyad diskussion om att "vi är alla olika". Vid efterföljande meddelanden till stöd för att "vi är alla olika" - låsar vi tråden. Relaterat till detta forum, är ämnet redan slutfört.

[Nielsigne]

Detta är bara en uppdatering, men definitivt inte en inbjudan till en förnyad diskussion om att "vi är alla olika". Vid efterföljande meddelanden till stöd för att "vi är alla olika" - låsar vi tråden. Relaterat till detta forum, är ämnet redan slutfört.[/INDENT]

Jeg går ud fra, at det emne, der er slutfört er det med "vi är alla olika". Jeg vil gerne kommentere på det med alvoren og tilføje noget om muligheder.

Mamma er selvfølgelig bange. Det ville jeg helt bestemt også være. Jeg har nok sat mig mere ind i sygdommen end Mamma. To forskellige grunde til at være bange: at være uvidende om sygdommen og dens konsekvenser og så det modsatte. Men at have viden giver mange flere muligheder end det modsatte. At søge viden vil jeg anbefale til hvem som helst på hvilket som helst område og ikke mindst, når det handler om helse.

Det og så at stå på, når det gælder.

Det er muligt at insistere på god behandling, selvom man ikke selv har nogen viden om mulighederne. Man kan godt kræve af lægerne, at de tager ansvar, hvis man ser en af sine nærmeste lide under ufuldstændig behandling. Men det giver langt mere fast grund under fødderne at søge viden end det gør at overlade det til andre, hvad man "har brug for". Jeg er dette forum uendelig taknemmelig for al den hjælp, jeg har fået her, og jeg kan ikke anbefale det nok til andre. Man skal jo i øvrigt lægge mærke til, at kilderne her er MANGE og meget forskellige, men det er måske en af de ting, som er lidt svære at overskue, når man lige kommer herind. Pointen er bare, at vi ikke selv har "opfundet" de her ting - det er noget, både læger og patienter ved i andre lande. Her i Norden er der vist en tendens til, at der er rigtig meget, man ikke "har brug for at vide" når man er patient. Men når jeg ser tilbage på mine år som uvidende patient, kan jeg jo se, at jeg er gået glip af meget alene fordi jeg ikke har vidst helt basale ting. Der gik jo flere år, før jeg fandt ud af, at det kan være en idé at regulere medicinen og endnu flere før jeg fandt ud af, at vitaminer kan gøre helt vildt stor forskel. Jeg har været mere eller mindre heldig at have mere eller mindre gode læger ... "Den som har lykke behøver ingen forstand", sagde min norske gudmor Men den forstand, man har, kan man jo lige så godt bruge i stedet for at satse på, man kan klare sig uden ...

Jeg har ikke haft nogen modvilje i forhold til at sætte mig ind i sygdommen. Men jeg fik jo at vide, at den slags skulle jeg ikke ta mig af, det skulle lægen nok sørge for. Var syg og meget taknemmelig for, at nogen ville hjælpe mig med det. Medicinen virkede længe som et helt mirakel på mig - for jeg var fx ikke længere senil ... Men når jeg frøs mere eller fik tandsten eller frygtelig træg mave eller sov dårligt, så tænkte jeg jo ikke på, det kunne skyldes stofskiftet eller på, at min medicin måske burde reguleres. Og lægen så jo bare, tsh'en var "inden for normalområdet", og så var det jo fint

Man skal sætte sig ind i tingene for at få livskvalitet. Det er ikke nok at overleve, man må også leve! Og man skal IKKE bruge hvilken som helst kilde, for der findes masser af idiotforklaringer "derude" (en af mine yndlingstråde her på forummet handler netop om dem ) Forummet her er ret så frit for den idioti, man finder mange andre steder, når det gælder stofskiftet. Ingen grænser for det fis, der lukkes ud i debatterne på netdoktor, fx ......

Jeg har læst om en, der har fået forringet sit syn fordi hun en gang havde en læge, der ikke kunne læse en blodprøve; når tsh'en steg, mente han, stofskiftet var ved at blive for højt - så væk med medicinen. Så man MÅ vide, hvad tsh er for en ting. Bare for at ta et eksempel. Man kan hente masser af viden her på forummet - og støtte. Men man kan ikke både lukke øjnene for realiteterne og få støtte på samme tid.

Jeg har selv en datter på ni år, og jeg mærker ind imellem min angst for, at hun skal blive syg som jeg. Jeg forstår fuldstændigt trangen til at stole på, det nok skal gå. Jeg VIL også tro det. Men jeg ved også, at jeg selv skal holde øje med hende, for selvom det nok skal gå, så går det altså bedre hvis man selv tar hånd i hanke med situationen. Mamma, jeg skriver til dig i din egen tråd

Nielsigne

.... Øjjj, det blev vist for langt ... Håber på forståelse for, at jeg har skrevet om enkeltpersoner som eksempler på det, som jeg gerne vil fremme