Træthedssygdom efter whiplashskade – Luunas præsentation

[Luuna]

Tak kære Vigdis Det ønsker jeg også for dig og for os alle!

Jeg er virkelig skikkelig syg. Jeg må prioritere mine kræfter benhårdt, og det gælder alle former for kræfter. Også dem, der bruges til afgiftning, bekæmpelse af infektioner, se TV, tale i telefon, læse, skrive, modtage hjælp til rengøring osv....

Lige nu, mens infektionerne er dæmpet noget, er jeg besluttet på at forsøge at bygge mig lidt op ved små gåture på 7 - 10 minutter, og det er lykkedes nogle gange Det betaler jeg så en pris for - bl.a. i form af, at jeg ikke rigtigt kan skrive her.

Men hvis jeg ikke gør noget, bliver det jo kun værre, og jeg har brug for, at det skal blive bare lidt bedre. Jeg når altid kun til overfladen. F.eks. har jeg nu et meget stort behov for at få ryddet op i skuffer, skabe og papirer, så jeg langsomt kan begynde at gøre mig klar til at flytte.

Men lys, sol og varme er også meget vigtig medicin, så jeg er allerede begyndt at bruge mine altaner

Mht. politiet så er det sådan vi gør, der hvor jeg kommer fra - langt ude på landet: Vi byder gæster på kaffe
Sidste gang kom de da også ind, men hvis jeg skal have kræfter til det og have været i bad inden, vil det være en god ide, hvis de først kommer efter kl. 14, og det vil ligesom give en lidt mere afslappet stemning, hvis de ikke har våben med

Pas godt på dig!

[Nielsigne]

Hej Luuna
Jeg håber, det går fremad for dig, og at solen skinner varmt og dejligt på dig ude på altanen

Nielsigne

[Luuna]

Kære alle

- og tak til dig Nielsigne!

Jeg kommer bare lige flyvende forbi og giver et hurtigt livstegn.
Jeg er noget rystet over, at tiden går så hurtigt, og at det er så lang tid siden, at jeg har været her. Jeg tænker ofte på jer og på alt det, I har givet.

Min behandling kører fortsat på fuldt blus, og den aggressive infektion, bliver ved med at trække mig ned.
Alt, hvad jeg har skrevet om her, og som jeg ikke har lagt væk igen, har hjulpet, men det er ikke nok.

Og se. Det kan ende med, at noget du Nielsigne skrev i starten af tråden, kan vise sig at være rigtigt.
Du spurgte om noget i retning af, om det ikke kunne være én særlig og uopdaget infektion, der var en af hovedkilderne bag problemet.

Jeg har fået så mange tests, og ryddet op i så mange af dem nu, men én ting bliver ved og ved: Smerterne i blindtarmsområdet!
Efter lægeskift, lange seje kampe og stor støtte fra min orthomolekylære læge, er det endelig lykkedes mig at få hul igennem.
I morgen skal jeg til en scanning for en sikkerheds skyld, og hvis den er negativ, ryger endelig min blindtarm ud!
Godt for det. Alle de toxiner og bakterier, der er sevet ud fra den eller noget tilsvarende et sted i nærheden, har forgiftet min krop og ja - også stofskiftet - det presser mit immunforsvar, og jeg oplever det sådan, at det også er kilden til mange af de fordøjelsesproblemer og andre infektioner i tarmsystemet, som har gjort så meget for at komme til livs.

Jeg har haft symptomer herfra i 25 år, og nu er det på høje tid.

Herefter vil jeg selvfølgelig være afkræftet, men jeg er p.t. på antibiotika og alle de (antibiotiske) urter m.v., jeg har nævnt her, så jeg håber, det vil gå OK.

Jeg er p.t. på 3 grain thyroid og uden det, tror jeg ærligt ikke, jeg ville kunne stå på benene bare engang imellem.

Jeg skal give jer en tilbagemelding, når jeg er kommet godt på den anden side af det.
Nu håber jeg bare, at kirurgen kan finde den indkapslede betændelse, hvis den da ikke som det tyder på, sidder i selve blindtarmen.
Hvis det lykkes, er der så en multisystemsygdom tilbage, som så forhåbentlig bliver lettere at behandle.

Hav det rigtigt godt så længe!

[Luuna]

Kære alle

Så har jeg endelig fået fjernet min blindtarm.
Jeg er endnu meget svækket af indgrebet, som nødvendigvis må give et tilbagefald, så derfor skriver jeg kort.

Det er også meget svært at sige, hvad udbyttet kan blive af operationen, men der sker nogle bemærkelsesværdige ting med min krop.
En af dem er, at jeg pludselig følte mig overdoseret på thyroid, og i modsætning til, hvad jeg tidligere har oplevet, så fortsatte det, selvom jeg satte dosis kraftigt ned.

Deraf er min foreløbige konklusion, at der er færre toxiner i kroppen (jeg tror, min blindtarm var en bakterie- og giftfabrik), hvorfor jeg pludselig er blevet bedre til at omdanne til T3. Se det er jo lovende - uanset at jeg stadig har lidt feber m.m.

Er der nogen her, der på stående fod kan huske, hvor lang tid bioidentisk T4 forbliver i kroppen?
Jeg spørger fordi, jeg så kan forberede mig lidt på, hvornår jeg kan gå på en ny forsøgsvis lavere dosis. Lige nu (i dag) bliver jeg nemlig overdoseret af bare en enkelt grain, men det er jo fordi, kroppen stadig har et lager at omdanne af...

Tak for jer! <3

[Fruemå]

Hei

Fortell hvordan det går. Kan fjerning av blintarmen være en del av tilfriskningen? Spennende med ting som kan få betydning. God bedring

[Luuna]

1000 tak Fruemå
Jeg skal nok vende tilbage og fortælle om nogen tid.

Det er mindre en 14 dage siden, jeg blev opereret. Jeg forestiller mig bestemt, at det er blindtarmsoperationen, der nu giver mig mindre behov for thyroid. Jeg har haft ondt i det sted i maven i næsten 25 år, og i al den tid, kan den have siddet der og sendt toxiner og bakterier ud min krop, sådan at mine celler til sidst er blevet så forgiftede, at jeg har har kunnet omdanne ordentligt til T3.

Mit T4 var heller ikke vældig godt, og det er almindeligt i multisystemsygdom, at der er noget galt helt oppe på hypothalamus-/ hypofyseniveau. Thermostaten er indstillet for lavt så at sige.

Jeg har en lang vej at gå, og jeg ved ikke, hvor langt jeg kan komme - men jeg tror på fremgang nu

[Vigdis]

Jeg tror du kunne ha stor glede av å lese nevrologen Robert C. Scaers bok "The body bears the burden", Luuna

Han beskriver hvordan han etter å ha jobbet med mennesker som kommer med til ham med wiplash, ser at de aller fleste har traumer som ligger et stykke bak i tid. Og at i bunn og grunn er den nye skaden en manifestasjon av det gamle. Ikke til forkleinelse for wiplashskaden, smerten, utmattelsen og alt det andre som følger ulykken og skaden er reelt. Men for å kunne jobbe seg ut av dette, bli et helere menneske med energi og sunnhet, er det vesentlig å starte med å jobbe med problemet der det hele startet.

Lykke til

[Luuna]

Kære Vigdis

Tak for din kommentar, som så blev anledning til at vende tilbage til jer, som jeg gerne har villet i lang tid.

Jeg tror, det er sjældent eller aldrig, at der er én årsag til en multisystemisk sygdom - jeg tænker, den er multifaktoriel.

Hypotesen, som du anfører, er den samme, som liaisonpsykiaterne har: Vi har en neurotisk tilstand, som kommer til udtryk som kropslige symptomer. Man kan altså have en psykisk lidelse uden at have det psykisk dårligt, eller man kan lide psykisk uden at have det psykisk dårligt - i stedet kommer det til udtryk i kroppen.

Det er det, forsøgsdiagnosen "funktionel lidelse" (her bodily distress syndrome) eller somatoform forstyrrelse (nuværende betegnelse i WHO) dækker over.

Gid det var så vel. Jeg har arbejdet mere med mig selv end de fleste mennesker nogensinde kommer til, og jeg er alligevel blevet mere og mere syg.

Det er da heller ikke sådan, at jeg forstår psykosomatik. Jeg forstår det først og fremmest som en sårbarhed, man kan have overfor forskellige sygdomme, der sommetider kan spille en rolle ligesom gener, miljø osv.

Uforløst sorg eller uforløste traumer f.eks. skaber ravage i form af bl.a. spændings- og stresstilstande, og disse hæmmer jo bl.a. fordøjelsen og andre funktioner som f.eks. afgiftning, de skaber inflammation, de sværkker immunforsvaret, de tærer på hormonerne og forårsager måske ubalance i dem, mens det at "komme til ro med sig selv" bidrager til en bedre kropslig balance. F.eks. er det dokumenteret, at langvarig stress svækker immunforsvaret og at stressreduktion virker positivt overfor inflammation. Et traume er en form for tilbageholdelse, hvor man samtidig er i en årvågen tilstand, og det tærrer selvfølgelig på kroppen, når det bliver langvarigt.

Jeg mener, at man med fordel kan tage sig af alt, der kan bidrage til, at man får det bedre, og som patient, klient og psykoterapeut medregner jeg selvfølgelig også den faktor, at man kan arbejde med sig selv på en måde, så man kan komme til at bevæge sig frit her i verden præcis som man er - uden at skulle skjule noget, holde på noget, æde andre menneskers forestillinger om en eller undertrykke sig.

Efter lang, lang tid og stadig forværring af min tilstand, nærmer jeg mig nu en mere præcis diagnose.

Det er sandsynligvis sådan, at den forbedring jeg oplevede efter min blindtarmsoperation især skyldes, at jeg under operationen fik intravenøs antibiotisk behandling. Operationen har dog sandsynligvis reddet mit liv, fordi jeg næsten ikke kunne komme til at behandle infektioner, før jeg fik den, og jeg har efterfølgende taget mere end 5 kg på. Jeg lå lige akkurat på grænsen til undervægtig.

Men efter nogen tid, blev jeg rigtig dårlig igen, og siden er det blevet værre. Jeg har derfor fået lavet flere tests, og nu er der fundet borrelia, bartonella, babesia og mycoplasma. Det er altså systemiske infektioner, der har slået sig ned i tarmene og ikke omvendt.

Jeg kæmper for at få infektionerne under kontrol, men de er meget aggressive. Det er heldigvis lykkedes mig at få arrangeret, at jeg kan komme til tysk læge i denne måned, og det er en nødvendighed. Samtidig tåler jeg desværre ikke ret meget behandling, så rejsen bliver lang - endnu lægere, end jeg håbede i det sidste indlæg.

Det ændrer ikke på, at min sygdom er multisystemisk efter alle de år, og at det er strengt nødvendigt at behandlingen er helhedsorienteret.
F.eks. har jeg fået brug for en endnu højere dosis thyroid, der er ubalance i flere andre hormoner og dette er desværre bare et hjørne af det hele.

Jeg er desværre for afkræftet til at skrive meget mere herinde, men jeg tænker på jer og håber, at I har det godt!

Kærlig hilsen
Luuna

[Vigdis]

Kjæreste, kjæreste Luuna

Jeg er ikke alltid så god på å uttrykke meg tydelig nok. Jeg beklager det.

Traumer er IKKE psyke. Traumer er IKKE somatoform lidelse. Traumer er IKKE psykiatri.

Jeg er ikke fagperson på dette. Men jeg støtter meg på flere som jobber med traumer og som forsker på traumer som har dette synet. Bessel van der Kolk, en av verdens ledende traumeforskere, nevner blant annet en undersøkelse av ungdom. Mange av dem hadde fått både en, to, tre, fire og fem forskjellige psykiske, og andre diagnoser (som ADHD). For ham var det helt tydelig at disse ungdommene var traumatiserte. De hadde i følge ham en diagnose, ikke to, tre, fire eller fem forskjellige sykdommer. (det betyr ikke at jeg mener at man ikke kan ha andre sykdommer i tillegg til traumer) Behandlerapparatet ville sannsynligvis gitt dem en tablett for ADHD, en for bipolariet, en for angst, en for depresjon, en annen for spiseforstyrrelser, en tredje for selvskading osv osv.

Helt grundlæggende er traumer noget, der sker i de primitive dele af kroppen og i de mest primitive dele af nervesystemet. Det er hinsides ord og endda hinsides
emotioner, selv om det involverer emotioner og ord. Det er reaktion af chok som sker i kroppen og i nervesystemet.

Psykolog Peter Levine

Du er selv psykoterapeut og har mye kunnskap om dette.

Jeg må tilstå at jeg avskyr arbeidet en stor andel leger, psykiatre og psykologer utfører, og de argumentene de bruker. De sitter bom fast i gamle sannheter. Som ikke engang er sanne. Det er så enkelt å dele opp befolkningen i dem som sliter "psykisk", og dem som er "friske" (behandlerne regner vanligvis seg selv i den andelen). Feilaktig deles mennesket opp i en kroppslig del og en psykisk del. Det startet med Descartes, og behandlerapparatet har ikke kommet seg ut av kortslutningen med et todelt menneske ennå. Selv om vi har en stor hjerne, som vi ofte tildeler for mye vekt, er vi fortsatt et dyr, på linje med alle andre pattedyr. Hvem ville sagt at katten er et todelt vesen der den jager en mus? Kropp, instinkter, tanker, alt er ett med organismen vi bebor. Akkurat som hos katten. Når behandlerapparatet behandler hver del for seg, går det som oftest ikke så bra.

Så sørgelig at du fortsatt er så dårlig Luuna! Det var trist å høre. Jeg håper den tyske legen kan hjelpe deg videre, og at du får stoppet alle infeksjonene. Det høres veldig, veldig tøft ut, det du beskriver

[Luuna]

Hej igen Vigdis

Den sætning, jeg reagerer på, er den her: "... Og at i bunn og grunn er den nye skaden en manifestasjon av det gamle."
For det er jo en hypotese. Det er en hypotese, som passer perfekt ind i liaisonpsykiatriens måder at diagnosticere på, og det er en hypotese, som jeg ikke kan genkende, skulle handle om mig. Ifølge dette, skulle noget i mit indre, som jeg ikke har kendskab til, og som derfor ikke er bearbejdet, være årsagen til følgerne af min ulykke.

Jeg mener, at det er meget vigtigt at være opmærksom på, at forsøgsdiagnosen BDS rent faktisk dækker over, at patienternes symptomer er reelle - at de ikke er indbildning.

Jeg mener også, det er værd at være opmærksom på, at disse psykiatere taler om en bio-psyko-social model, mens det eneste "bio", der er i den, i virkeligheden antages at være en forandring i hjernen, som giver en forvrænget symptomopfattelse.

De markedsfører sig også med og manipulerer ved at sige, at mennesket jo er et hele - altså stadig uden at anerkende fysiske/biologiske forandringer, ligesom de markedsfører sig med og manipulerer ved at sige, at der ikke er tale om noget psykisk.

Hvis man er traumatiseret, er det jo noget psykisk! Og spørgsmålet er så, om det også er selve sygdommen?

Min pointe her er, at jeg først og fremmest forstår psykosomatik som noget, der kan gøre sårbar overfor fysisk sygdom. Et traume er rigtigt nok et chock, og så følger der noget bagefter, så det bliver siddende. Man bliver ikke færdig. Man har en tilbageholdelse af en slags. Og den slags tærrer på kroppen bl.a. på nogle af de måder, jeg har nævnt i første indlæg om det. Forstår man det sådan, er det ikke mærkeligt, at flere med de her multisystemiske udmattelsessygdomme har haft traumatiske oplevelser.

Man kan på en måde sige, at det kommer til at handle om, om man kan blive rask af at behandle f.eks. traumet, og det kan man jo sjældent, hvis sygdommen er blevet multisystemisk. Jeg tror imidlertid, at det for mange kan gøre en meget stor forskel - at blive set, hørt, forstået og rummet kan udløse store selvhelbredende kræfter f.eks., og at reducere stress og spændinger vil f.eks. afbalancere immunforsvar og inflammation, som er involveret i de fleste af de her sygdomme.

Det er først og fremmest sådan JEG forstår os som et hele, og jeg tror, det gælder for de fleste sygdomme.
Derfor tænker jeg også, at man med fordel kan tage sig af sig selv det her sted - hvis man har lyst!!

Ellers skal du have mange tak for dine gode ønsker!
Den tyske læge er livsnødvendig for mig, og jeg tror, han er en dygtig læge og god mand, så det ser jeg frem til.
Alle de andre ting, må jeg så fortsat tage mig af.

Alt godt til dig Vigdis!