Helseskadelige planteolier?

[Mod]

Ved slutningen af ​​1940'erne, opdagede kvægbønderne at sojabønner og majs øver den samme skjoldbruskkirtel-undertrykkende effekt som anti-thyroid medicin, så ved at fodre kvæget med sojabønner og majs, opnåede landmænd en fortjeneste ved at deres dyr blev hurtigere opfedet selv om de spiste mindre. Siden da har majs og soja været hovedingrediensen i foderet til slagtedyr. (...)

Han beretter om, at i 1986 har den amerikanske Soy Association (ASA) har sendt en "Fat Fighter Kit" til over 400.000 amerikanske sojaproducerende landmænd, og opmuntrede dem til at skrive til embedsmænd, fødevare-virksomheder, og til aviser for at protestere mod den høje andel af de "højt mættede tropiske fedtstoffer som palme- og kokosolier i fødevareforsyningen", mens deres koner blev opfordret til at oplyse offentligheden i nærmiljøet om de sundhedsmæssige fordele af soja olie.

Således massivt påvirkede, har organisationer som Center for Science in the Public Interest sluttet sig til pro-soja lobby og indledte massive anti-tropiske-olie-kampagner, der resulterede i at fødevareproducenter bøjede sig for "offentligheden", og begyndte at udfase de tropiske olier til fordel for sojaolie i deres produkter.

Relatert: Sannheten om soya i din mat

[Anisa]

Ved slutningen af ​​1940'erne, opdagede kvægbønderne at sojabønner og majs øver den samme skjoldbruskkirtel-undertrykkende effekt som anti-thyroid medicin, så ved at fodre kvæget med sojabønner og majs, opnåede landmænd en fortjeneste ved at deres dyr blev hurtigere opfedet selv om de spiste mindre. Siden da har majs og soja været hovedingrediensen i foderet til slagtedyr. (...)

"Dyr, der spiser flerumættede fedtstoffer kan ikke selv danne eget mættet fedt," forklarer han. "Når du spiser deres æg eller kød, spiser du også det flerumættede fedt, med alle de negative virkninger af de planteolier dyrene er fordret med. Fordi flerumættede fedtstoffer opfattes som sunde, promoveres de som værende helsebringende af fødevareproducenter, der fremstiller deres produkter ved at fodre slagtedyr og fugle med de flerumættede planteolier. På denne måde udbredes disse plantestoffers utroligt skadelige effekt på vores helbred."

Det passer nemlig.... Hvor meget stiger andelen af umættet/flydende fedt er der en metode til at måle - for at fastslå "jodtallet". Jod har, i denne forbindelse, intet at gøre med "vores" jod eller jod i fødevarer. Det er en kemisk testmetode, hvor "jodtallet" er et udtryk for, hvor umættet fedtet er. Jo højere jodtal, desto mere umættet og flydende er fedtet. "Jodtallet" kan sagtens være stigende, selv om indholdet af jod i maden falder, eller "udvaskningen" af jod stiger (skaber jodmangel), hos individer der foretrækker at spise planteolier, og hos slagtedyr der fodres med planteolier.

Stigende indhold af majs i foder til slagtesvin påvirkede spækkvaliteten, så spækket blev mere blødt, hvorimod spækfarven ikke var påvirket. Brug af ca. 40 pct. majs i en typisk sammensat foderblanding til slagtesvin gav et jodtal i spæk lige omkring maks. grænsen på 73 (tidligere 70). Dette forudsat en foderudnyttelse på ca. 2,7 og en kødprocent på 60-61. Foder med 60 pct. majs medførte spæk med jodtal, der var højere end grænsen på 73. En egentlig maksimal grænse for brug af majs kan ikke fastlægges, så den gælder i alle tilfælde, da jodtallet i spæk påvirkes af foderets øvrige råvaresammensætning og fedtindhold samt af grisenes kødprocent og foderudnyttelse. Derudover er der forskelle i majs’ fedtindhold afhængig af sort, og det vil ligeledes påvirke den maksimale iblanding af hensyn til spækkvaliteten.

Indtil en ny beregningsmodel for foderblandingers effekt på jodtal i spæk er gennemtestet og publiceret, fastholdes den hidtidige maks. grænse på 40 pct. majs i foder til slagtesvin i korn/sojaskråbaserede blandinger. Anvendes der samtidig andre råvarer med et højt indhold af vegetabilsk fedt (fx rapsskrå/-kage eller flydende vegetabilsk fedt) øges blandingens jodtal, og dermed kan der anvendes mindre majs for at opnå samme spækkvalitet.

Effekten på spækkvaliteten af stigende indhold af majs i foder til slagtesvin er undersøgt i dels en forundersøgelse og dels i et dosis-responsforsøg. I forundersøgelsen blev en iblanding af majs i vådfoder svarende til 40-50 pct. majs pr. kg tørstof testet. I dosis-responsforsøget blev der undersøgt følgende fem grupper (pelleteret færdigfoder), hvor foderet i gruppe 1 til 4 var tilsat 1,5 pct. vegetabilsk fedt (blandingsfedt baseret på palmeolie, PFAD og industrifedtsyrer):

Hele undersøgelsen kan læses her: Høj iblanding af majs i foder giver mere blødt spæk.

Jeg ville nu meget hellere spise kød fra dyr fodret med kokosolie...

Og hvad med de berømte "majs-kyllinger", der bliver solgt som luxus-kyllinger til høje priser? Tænker nogen mon over, at de er opfedet ved at majs nedsætter deres stofskifte og giver dem jodmangel (f.eks. mindre jod i æggeblommerne hos æglæggende høner), og ellers distribueres hypothyreose til dem, der køber og spise disse majs-kyllinger?

Hvad med et slogan som: "køb og spis en majs-kylling der har jodmangel, og dermed betal selv for at stoffer i foderet til kyllingen, hæmmer din egen skjoldbruskkirtel, der kan give dig hypothyreose."

Relateret emne: Mindre jod i norsk melk

[Anisa]

Da jeg ikke længere ønsker at anvende de fleste planteolier i min husholdning, må jeg også kvitte smørbare smørprodukter, da de er iblandet netop en af de planteolier (raps), der foruden at skabe andre helseskadelige problemer, også driver jod ud af kroppen, hvilket nok bidrager til - både at forfalske resultater af døgnurinprøver af jod, og adskillige andre helseproblemer i en verden, hvor jodmangel er så udbredt.

Folk siger tillidsfuldt, at det er nok at drikke god mælk, spise gode æg/æggeblommer osv. for at "få i sig det nødvendige jod", men i og med, at husdyr nu også bliver fodret med foderet indeholdende disse "forkerte" planteolier - bliver disse mælkeprodukter jodfattige. Hvorom alt er, begynder jeg nu at røre mit eget smør "køleskab-smørbart" med olier, der ikke har helseskadelige effekt. Wish me luck!

Jeg vil selv røre mit mejerismør med en "nøddeolie" for at opnå den "smørbare" effekt, hvor det er raps-frø-olie, der er brugt til fremstilling af det smørbare smør i handelen.

Jeg har i dag fremstillet mit første, vellykkede "blandingssmør" af 250 gr saltet øko-smør, og 100 gr mild øko-olivenolie.

Hvorfor olivenolie?

Fordi den har det laveste indhold af flerumættede fedtsyrer blandt alle planteolier, undt. kokos- og palmeolie. Palmeolie er ellers udskældt, men u-raffineret er den næsten lige så helsebringende som kokosolie.



P - polyunsaturated = flerumættet
M - monounsaturated = enkelumættet
U - unsaturated = umættet i alt
S - saturated = mættet


Et købe-blandingssmør indeholder 25% af rapsolie, for at opretholde "smørret" smørbar fra køleskabet. 25% af 250 gr = 62 gr. Jeg har dog rørt 100 gr olivenolie i 250 gr smør, fordi olivenolie plejer blive lidt "tyk" i køleskabet, så for at kompensere for det (og erstatte andelen af raps-gram i regnestykket for købe-smørret), har jeg brugt noget mere, end hvis det var rapsolie.

Bliver spændende at se, hvor smørbar den bliver efter et par timer i køleskabet, eller om andelen af olivenolien må øges næste gang. Det er derfor, at det skal være den milde i smagen version af olivenolie, ellers kan "hjemmesmørret" blive for krads i smagen.

Jeg fortsætter snakken om det hjemmerørte smør i en ny tråd her.

[Tily]

Palmeolje på vei ut av produkter.


http://www.adressa.no/nyheter/okonom...cle1813198.ece

[Anisa]

Palmeolje på vei ut av produkter. http://www.adressa.no/nyheter/okonom...cle1813198.ece

"Han legger til at grunnen til at Tine ikke har sluttet med palmeolje tidligere, er at selskapet må finne nye ingredienser som erstatter palmeoljen."

Hvad kan det mon blive, andet end flerumættede planteolier? Nu bor jeg ikke i Norge, så hvad Tine gør, berør ikke mig direkte, men boede jeg i Norge, ville jeg opfatte denne melding som en advarsel mod at købe produkter fra Tine.

"Palmeolje inneholder en stor del mettet fett, som kan føre til hjerte- og karsykdommer. Flere ernæringseksperter har derfor advart mot å bruke palmeolje i maten."

Det er "kolesterol-diskussion" om igen... Hvornår fatter folk at "eksperterne" tager helbred af dem? Hvornår fatter folk, at et klassisk, "normal-fedt-kosthold" holder kolesterol nede og hjertet friskt, mens selv et beskedent indhold af flerumættet fedt i kosten - får kolesterolet til at eksplodere... blodpropper, hjertesvigt!

Man kan sætte det på spidsen og sige, at for at opnå "garanti" for at komme i behandling med statiner er et kosthold der er baseret på vegetabilsk, flerumættet plantefedt.

Endnu tydeligere kan det siges således:

Er dit helbred dig ikke kært....
er du ligeglad med risikoen for at dø af uforklarlig blodprop under motionsturen...
vil du være sikker på, at komme i behandling med statiner på et eller andet tidspunkt i livet....
ser du frem til en alderdom med sygdom og svækket hjerte...

... bare hør på, og gør hvad "eksperterne" siger, og dine forventninger bliver indfriet! Ikke OM, men NÅR!

Hvis du til og med er ligeglad med dine børns helbred...

... bare hør på, og gør hvad "eksperterne" siger, og dine børn vil nok "takke" dig for det....

... hvis du er så uheldig, endnu at være i live, når deres helbred krakelerer, ødelagt af vegetabilske, flerumættede planteolier!

Follow The Money...

[Tily]

Hvad kan det mon blive, andet end flerumættede planteolier?

Jeg vil vel tro at det blir raps-olje, den er mye brukt i norsk mat allerede. . .

[Nielsigne]

Måske er det en kilde til misforståelser om flerumættet fedt, at fede fisk indeholder denne slags fedt ... Måske er det derfor, det er blevet så udbredt at tænke al flerumættet fedt som sund? For når fedt kommer fra fisk, er det jo sundt

... selvom der så også er forskel på fisk, og de vilde er selvfølgelig langt sundere end de opdrættede ...

[Anisa]

Måske er det en kilde til misforståelser om flerumættet fedt, at fede fisk indeholder denne slags fedt ... Måske er det derfor, det er blevet så udbredt at tænke al flerumættet fedt som sund? For når fedt kommer fra fisk, er det jo sundt

... selvom der så også er forskel på fisk, og de vilde er selvfølgelig langt sundere end de opdrættede ...

Hej Nielsigne Det er nemlig korrekt, at lige så snart nogen form for vegetabilsk fedt indeholder "Omega-3" - udråbes dette vegetabilske fedt som værende velsignelse for helbredet. Jeg skriver ordet "Omega-3" i situationstegn i dette tilfælde, fordi det netop IKKE er den rigtige, biologisk aktive i vores krop, Omega-3 - men en omega-3-substans, som først vores egne kroppe skal omdanne til den biologisk aktive Omega-3, hvorimod den "rå" omega-3 i planteolier - har overhovedet ingen biologisk virkning som den spises direkte fra de vegetabilske fødevarer. I-N-G-E-N virkning!


Når "eksperterne" anbefaler (presser/skræmmer folk til) at forkaste mættet kostfedt, og erstatte det med størst muligt indtag af flerumættet plantefedt - styrer de elegant udenom den kendsgerning, at vegetabilsk Omega-3 absolut ikke er det samme som de Omega-3-fedtsyrer, der gavner menneskekroppen. Tillige styrer disse "eksperter" lige så elegant udenom den kendsgerning, at flerumættet plantefedt hænger ubrydelig sammen med Omega-6 og dennes dominance i nutidens kost.

Men kan simpelthen ikke få den vegetabilske art af Omega-3 uden samtidigt at få masser af Omega-6 med. Derfor - når man vælger sammensætningen af sin egen, personlige kost, er man nødt til at sætte et lighedstegn (=) mellem vegetabilsk Omega-3 og vegetabilsk Omega-6. Og man er derfor også nødt til at læses sig op i den helse-nedbrydende effekt som Omega-6 overskud øver på helbredet.

Lad os starte med begyndelsen...

Når man nu ved, at Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) er en bestanddel i alt plantefedt, hvor "sundhedsgraden" (dvs. graden af "flerumættethed") måles i mængden af Linoleic acid (Ω-6) som dette plantefedt indeholder - betyder det at jo højere andel af Linoleic acid (Ω-6) jo mere flerumættet det pågældende plantefedt er... desto mere "sundt" skulle det være...

... men uanset hvad disse eksperter" siger og skriver om det flerumættede plantefedtets velsignelser, er det - i denne sammenhæng - fuldstændig ligegyldigt at forskelligt plantefedt også indeholder varierende mængder af den ellers sunde Alpha linolenic acid (Ω-3 = Omega-3). Det er fuldstændig ligegyldigt i denne sammenhæng af to årsager:

1. Den smule af Alpha linolenic acid (Ω-3 = ALA typen af Omega-3) som findes i de forskellige typer af plantefedt, kan ikke opveje (balancere) disse enorme mængder af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) som findes ikke kun i rene planteolier men også findes i nærmest alle købe-fødevarer som fremstilles industrielt, så som brød, div. delikatesser, leverpostej og alt andet hvor fedtstof er inkluderet i opskriften... Der er (alt for) højt indhold af Omega-6 i nærmest alt den mad som købes ude.

2. Omega-3 fedtsyrer er den type af flerumættet fedt som altid bliver (mis)brugt af "eksperterne" til at fremme brugen af plantefedt og i propagandaen mod anvendelse af mættet kostfedt.

"Eksperterne" forklarer, at så snart en type af plantefedt også indeholder Omega-3 - er dette plantefedt automatisk mere sundt end det mættede fedt. Sandheden er dog langt mere blandet, idet navnet "Omega-3" dækker over mange Omega-3-fedtsyrer, hvoraf de tre vigtigste typer er ALA (alpha-Linolenic acid) fra planter, DHA (Docosahexaenoic acid) og EPA (Eicosapentaenoic acid) som kroppen enten fremstiller selv af ALA, eller som findes kun i animalske, fortrinsvis marine kilder/fødevarer.

Når vi spiser plantefedt som indeholder Omega-3 af typen ALA (alpha-Linolenic acid), benytter menneskekroppen den til selv at fremstille EPA (Eicosapentaenoic acid) som videre omdannes til DHA (Docosahexaenoic acid)... fordi det er kun disse to typer af Omega-3 som kroppen har brug for. ALA alene har ingen selvstændig biologisk funktion i kroppen.

Problemet med, udelukkende at holde sig til vegetabilske kilder til Omega-3/ALA er, at menneskekroppen kun kan generere beskedne mængder af EPA fra ALA. Og at den EPA som dog bliver "produceret" kan kun omdannes til utilstrækkelige mængder af DHA (Docosahexaenoic acid)... Mindre end 10% af EPA omdannet af ALA, bliver omdannet videre til DHA. De fleste mennesker omdanner mindre end ½% af alt kostens ALA til DHA, fordi de fleste mennesker ikke kan konvertere kostens EPA til tilstrækkelige mængder af DHA.

Med tiden yderligere forværres status for EPA og DHA, fordi evnen til at omdanne ALA til EPA og DHA tillige falder med alderen hos alle.

Også genetik spiller en rolle i, hvordan det enkelte menneske er i stand til, overhovedet administrere ALA samt EPA og DHA, senest beskrevet i maj 2012 i studiet Genetic Adaptation of Fatty-Acid Metabolism: A Human-Specific Haplotype Increasing the Biosynthesis of Long-Chain Omega-3 and Omega-6 Fatty Acids. Ude i verden kaldes resultaterne af dette studie for "dramatisk Omega-3 opdagelse".

For at fatte hvor seriøst et eræringsproblem det vil blive - hvis "eksperterne" får magt som de har agt og det lykkes dem at presse/skræmme alle til kun at spise flerumættede plantekilder til Omega-3/ALA, vil disse kilder ALTID også indeholde store mængder af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6). Jo mere Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) er til stede i menneskekroppen, jo yderligere reduceres omdannelsen af plante-ALA til EPA og DHA.

Det betyder, at jo mere flerumættet ALA-plantefedt man spiser - jo mere får man også Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) med.

Jo mere Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) får man i sin kost, i sin jagt på vegetabilske fødevarer med højt indhold af vegetabilske Omega-3 - jo større mangel på EPA og DHA man opbygger, fordi den Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) som man ikke kan undgå at få med sammen med fra disse vegetabilske fedtstoffer/fødevarer - vil hæmme kroppens kapacitet til at omdanne plante-ALA til de biologisk aktive EPA og DHA. Sådan opstår underskud af EPA og DHA, og dette har skæbnesvangre long-term konsekvenser for helbredet.

Når vi nu ved, at det kun er EPA og DHA som spiller en direkte rolle i kroppens overlevelse - vil det faktisk betyde, at hvis man begrænser sig til kun, eller mest vegetabilske kilder til Omega-3 (som disse "eksperter" argumenterer med/for) - vil dette automatisk medføre udviklingen af et helseskadeligt underskud af de livsvigtige Omega-3 som hedder EPA og DHA.

Så når disse "eksperter" og andre flerumættet-fedt-fanatikere - i en verden, som i forvejen er oversvømmet med Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) - fortsætter med yderligere opfordringer til at spise endnu mere Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) fra flerumættede fedtkilder...

... da kalder jeg det for en decideret forbrydelse mod menneskeheden, fordi underskuddet af EPA OG DHA, som disse anbefalinger fremmer, ledsaget af overskud af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) som bliver en følge af disse anbefalinger, ødelægger menneskers helbred i alle aldre, herunder ødelægger menneskers hjerte/kredsløb og neurologisk balance, intelligensen, intellektuelle, kognitive og... sociale færdigheder.

Considerable evidence shows that dietary EFA (Essential Fatty Acids) form hormone-like mediators that act on receptors and affect the physiology of many cells and tissues. Evidence also indicates that excessive n-6 signaling actions may cause many chronic physical and mental health disorders. Effective preventive nutrition interventions may help people choose foods to develop a balance of n-3 and n-6 HUFA in their tissues in a way that may lower the severity of the disorders and lower their personal risk for healthcare expenses.
Source: Consequences of Essential Fatty Acids.


Abstract: Clinical intervention trials and animal studies indicate that increasing dietary intakes of long chain n-3 FA or reducing linoleic acid intake may reduce aggressive and violent behaviors. Here we examine if economic measures of greater n-6 consumption across time and countries correlate with greater risk of homicide. Linoleic acid available for human consumption was calculated from World Health Organization disappearance data for 12 major seed oils in the food supply for the years 1961 to 2000 in Argentina, Australia, Canada, the United Kingdom, and the United States (US). Homicide mortality rates, adjusted for age, were obtained from the central judicial authority of each country. Apparent linoleic acid intake from seed oil sources ranged from 0.29 en% (percentage of daily food energy) (Australia 1962) to 8.3 en% (US 1990s). Greater apparent consumption of linoleic acid correlated with higher rates of homicide mortality over a 20-fold range (0.51–10.2/100,000) across countries and time in an exponential growth regression model (r = 0.94, F = 567, P < 0.00001). Within each country, correlations between greater linoleic acid disappearance and homicide mortality over time were significant in linear regression models. Randomized controlled trials are needed to determine if reducing high intakes of linoleic acid by seed oils with alternative compositions can reduce the risk of violent behaviors. These dietary interventions merit exploration as relatively cost-effective measures for reducing the pandemic of violence in Western societies, just as dietary interventions are reducing cardiovascular mortality. Low linoleate diets may prevent behavioral maladies that correctional institutions, social service programs, and mental health providers intend to treat. Paper no. L9643 in Lipids 39, 1207–1213 (December 2004).
Source: Increasing Homicide Rates and Linoleic Acid Consumption Among Five Western Countries, 1961–2000 (Laboratory of Membrane Biochemistry and Biophysics, National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, National Institutes of Health, Bethesda, Maryland)

.... foruden af epidemien af autoimmune sygdomme, som kroppen reagerer med på de svage, skrøbelige og gennemtrængelige celle-membraner, som kroppen ikke kan opbygge stærke og "uindtagelige" fordi den mangler EPA og DHA til formålet. Uden tilstrækkelige mængder af EPA og DHA - vil alle kroppens celle-membraner fortsætte med at gendannes svage, skrøbelige og gennemtrængelige, uanset i hjernen eller alle andre væv i kroppen.

Når vævenes celle-membraner ikke kan holde allergener ude, fordi disse membraner ikke er stærke nok til at modstå at blive gennembrudt af allergener og andet som IKKE hører inde i cellerne - vil kroppens immunsystem selvfølgelig reagere, og overreagere, når der hele tiden sker "indbrud" i cellerne rundt om i kroppen... så længe underskuddet af EPA og DHA opretholdes, pga. overdreven indtag af flerumættet kostfedt.

Når man vælger planteolier til sin kost, bør man gå målrettet efter olier som indeholder MINDST Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) uanset om det indeholder eller ikke indeholder Alpha linolenic acid (Ω-3 = ALA typen af Omega-3). Der er ALA nok i den øvrige vegetabilsk mad man spiser, tillige med at der er masser af mad som indeholder både "ren" EPA og "ren" DHA i forvejen.

Formålet her er ikke at få mest muligt Omega-3 i sin plantekost, men - ved djævlens vold og magt at UNDGÅ så meget som muligt af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6), og det kan man kun gøre ved at undgå de fleste flerumættede planteolier, hvor Omega-6 forekommer SÅ meget og SÅ koncentreret, at det direkte angriber helbredet.

Herunder har jeg opstillet en tabel med de 23 gængse planteolier startende med den, der indeholder MINDST af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6).

De første 5 olier + hørfrøolie er Omega-6-svage, mens de øvrige bør 99,99 % udelukkes fra kosten, hvis Omega-6-dominance i kroppen OG i kosten skal brydes ned.

Planteolie	Linoleic acid (Ω-6) mg pr 100 gram olie	Alpha linolenic acid (Ω-3) mg pr 100 gram olie
1. Kokos	1800	0
2. Macadamia	2840	1000
3. Solsikke	3606	192
4. Palme	9100	200
5. Oliven	9763	761
6. Hasselnød	10101	0
7. Hørfrø	12701	53304
8. Avocado	12531	957
9. Tidsel	14350	0
10. Mandel	17401	0
11. Raps	19008	9.138
12. Abrikoskerne	29300	0
13. Jordnød	32005	0
14. Riskim	33402	1600
15. Sesam	41304	300
16. Græskar kerne	47300	460
17. Soya	50422	6789
18. Bomuldsfrø	51503	200
19. Valnød	52894	10401
20. Majs	53510	1161
21. Pinje kerne	59000	500
22. Hemp frø	60000	19000
23. Grapefrugt frø	69591	100

Og nu vi har fundet i tabellen de planteolier der indeholder mest af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) - vil jeg gerne minde om den thyreoideahormon-undertrykkende (dvs. goitrogen) effekt af Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6)...

Jo mere Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) indeholder en planteolie, jo mere goitrogen er den. "Goitrogens" er stoffer, der undertrykker funktion af skjoldbruskkirtlen ved at forstyrre jodoptagelsen, hvilket fører til jodmangel, senere til udvikling af struma og/eller lavt stoffskifte.

Det er en kendsgerning, at ved at spise fødevarer fremstillet af/med planteolier høje på Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) nedsætter man sit eget stofskifte. Allerede tilbage i 1975 har forskere fundet ud af, at indtag af planteolier høje på Linoleic acid (Ω-6 = Omega-6) kan anvendes i behandlingen af højt stofskifte/hyperthyreose.

At flerumættet plantefedt også er goitrogen (thyreoideahormon UNDERtrykkende = hypothyreose = lavt stofskifte) bekymrer øjensynligt ikke disse otte ernæringseksperter. I 1970-erne har man endda overvejet at visse fedtsyrer i flerumættet plantefedt kunne anvendes direkte i behandling af højt stofskifte / hyperthyreose, fordi flerumættet plantefedt nedsætter stofskiftet:

Abstract
ATP citrate lyase, acetyl-CoA synthetase, malic enzyme and hexose monophosphate dehydrogenase activities and rates of View the MathML source synthesis of long chain fatty acids from labeled acetate and citrate were measured in cell-free fractions of liver from rats fed various diets, with and without D- or L- thyroxine. Diets containign sucrose (vs. isocaloric glucose) or lard (vs. isocaloric corn oil) stimulated hepatic lipogenesis both in control and in thyroxine-treated rats. The lipogenic response to thyroxine was greatly modified by diet, except for an invariable rise in malic enzyme activity. With diets providing less than 6% of calories as linoleic acid, thyroxine increased fatty acid synthesis, depleted liver glycogen and retarded growth; when linoleic acid was increased to 16% of calories, thyroxine had no effect on fatty acid synthesis or growth and liver glycogen depletion was significantly attenuated. This response to dietary linoleic acid suggests that these phenomena may be largely secondary to the increased requirement for essential fatty acid in thyrotoxicosis. Further study should reveal the extent to which observed effects of excess thyroid hormone are amenable to control by dietary polyunsaturated fat.

Source/Kilde: "The influence of diet on the lipogenic response to thyroxine in rat liver". Elizabeth B. Reed, Harold Tarver. Life Sciences (December 1975), 17 (12), pg. 1785-1797

Man kan forenkle budskabet yderligere til:

Lyt til eksperter og læger som anbefaler størst muligt indtag af flerumættet plantefedt hvis du har (for) højt stofskifte.

Er dit stofskifte normalt eller for lavt - styr SÅ LANGT udenom det flerumættet plantefedt - som du overhovedet kan...

[Bettie B.]

Hittil har det gått overraskende greit med den glutenfrie maten! Det er ikke problematisk å finne noe å spise, og jeg er mett lenge

Jeg har begynt å lese innholdsfortegnelser på matemballasjen, det er en forutsetning for å få det til å fungere. Underveis er det slående hvor mye som er tilsatt denne rapsoljen, som har blitt så vanlig de siste årene. Før var den bare brukt til industrielle formål, men har nå blitt skrytt opp i skyene for bruk til matlaging. Jeg er skeptisk til den, og bruker heller oliven- eller kokosolje, eller smør.

Rapsoljen er visstnok en av de såkalt goiterogene matvarene, som gjør funksjonen i skjoldbruskkjertelen dårligere. For en tid siden var det oppslag i nyhetene om at melka vår nå inneholder mindre jod enn før - og hvorfor det? Jo, fordi kyrne fores med raps, og dermed skiller ut mer jod i urinen, hvis jeg ikke husker feil. http://www.aftenbladet.no/nyheter/lo...r-2926105.html

Har også en artikkel her; http://link.springer.com/article/10.1007%2FBF02019791 som viser at rapsoljen setter ned opptaket av jod i skjoldbruskkjertelen hos rotter, selv om jodinntaket er tilstrekkelig - og fører til hypothyreose. Det kan vel ikke tolkes på annen måte enn at det er best å styre unna rapsoljen til matformål, slik jeg leser det.

Dette bør det være mer oppmerksomhet om, merkelig at ikke helsemyndighetene kommer på banen i forhold til den ukritiske bruken av rapsolje?
(Innlegget skulle kanskje ha hatt en annen plass, kan gjerne flyttes?)

[Admin]

(Innlegget skulle kanskje ha hatt en annen plass, kan gjerne flyttes?)

Tusind tak, Bettie B.

Vi har kopieret dit indlæg fra tråden Fordøyelse og energitap og herover, fordi dit indlæg også nytter stort lige her.