Japansk studie af jod i kosten

[Anisa]

jeg bruker denne http://www.iherb.com/Eidon-Mineral-S...oz-60-ml/26006 men er usikker på om jeg trenger jod. Hvorddan finner jeg ut det? Det er jo jod i thyroid også?

Sorry for at have overset dit spørgsmål, Vigdis. Håber du har fundet ud af det i mellemtiden.

Ellers har jeg læst et forholdsvis nyt jod-studie (2010), der bekræfter det studie, på hvis foranledning jeg har postet denne tråd.

Vores skandinaviske sundhedsmyndigheder advarer mod mere jod end 150 mcg / dag.

Vurdering af japansk jodindtag ud fra kostundersøgelser og analyser af jod i døgnurin. Japansk forbrugerstatistik over salg af tang til de japanske husholdninger, kan kun levere et skøn over japanernes indtag af jod, og bør kombineres med andre forudsigelige faktorer. Heldigvis findes studier, hvor indholdet af jod er målt i enkelte retter såvel som i hele måltider, hvilket udgør det mest præcise skøn over japansk jodindtag fra tang. Dette studie er baseret på en samling af studier af japansk kosthold, hvor mængden af jod måles i 24-timers kost-prøver eller enkelte måltider. Den daglige indtag af jod er baseret på 24-timers kost-prøver og overstiger almindeligvis ikke 3.000 mcg (3 mg).

Fordi cirka 97% af kostens jod udskilles i urinen, kan måling jod-niveauer i urinen udtaget fra individer eller populationer, tilvejebringe en sekundær vurdering af japansk jodindtag fra tang i kosten. Indholdet af jod i døgnurinen kan stige fra 100 mcg / L til 30.000 mcg / L på en enkelt dag og vende tilbage til 100 mcg / L inden for et par dage, afhængig af tangmængde i kosten, når varierende mængder og typer af tang forbruges på en dag-til-dag basis. Gennemsnit og median værdier af jod i de japanske urinopsamlinger typisk ikke overstiger 3000 mcg / L (3 mg / L). Ved prøver på 1,5 l urin, som er en forventet 24-timers urinmængde, vil udskillelsen af jod i urinen sjældent overstige 4.500 mcg/24 timer (4,5 mg/24 timer).

Japanske sundhedsstatistikker forbundet med højt indtag af tang i kosten. Japanere betragtes som det længst levende folkeslag, med et ekstraordinær lav forekomst af visse former for kræft. Det som adskiller Japan fra andre folkeslag er et højt indtag af jod med tang den mest almindelige kilde. Her er nogle forbløffende helbredsstatistikker udarbejdet af japanske sundhedsmyndigheder, hvis resultater er muligvis relateret til Japanernes høje forbrug af tang og dermed et højt indtag af jod.

• Den gennemsnitlige levetid (83 år) er fem år længere i Japan end hos japanske indvandrere i USA (78 år).

• I 1999 var den aldersjusterede brystkræft dødelighed tre gange lavere i Japan, end hos japanske indvandrere i USA.

• Ti år efter ankomsten til USA (i 1991), steg raten af brystkræft hos ​​indvandrere fra Japan med en tredje del.

• I 2002 var den aldersjusterede rate af prostatakræft i Japan 12,6 per 100.000, mens den amerikanske rate af prostatakræft hos indvandrere fra Japan, var næsten ti gange højere.

• Hjerte-kar-relaterede dødsfald blandt mænd og kvinder i alderen 35-74 år er langt lavere i Japan (897 per 100.000) end hos japanske indvandrere i USA (1415 pr 100.000).

• I 2004 var børnedødeligheden i Japan 2,8 per 1.000, men over dobbelt så høj hos japanske indvandrere i USA (6,8 pr 1.000).

Den negative effekt af højt indtag af jod fra tang i kosten. Højt jodindtag fra tang i kosten kan dog påvirke helbredet hos personer disponeret for lidelser i skjoldbruskkirtlen. Selv om studier bekræfter at forskellene i indtag af jod ikke påvirker skjoldbruskkirtlens antistof positivitet, kan et højt (efter japansk målestok) indtag af jod dog give eller forstærke symptomerne hos personer med tidligere thyroid autoimmunitet eller andre underliggende tilstande i skjoldbruskkirtlen. Forbigående hypothyreose og jod-induceret struma er almindelige i Japan, og helbredes i de fleste tilfælde ved at begrænse indtag af tang i kosten. I asiatiske kulturer, tilberedes tang almindeligvis kogt med andre fødevarer, der indeholder goitrogener som broccoli, kål, bok choi og soja. Phyto-substanser i disse goitrogene fødevarer hæmmer jodoptagelsen i skjoldbruskkirtlen - f.eks. isothiocyanater i korsblomstrede grøntsager fra kål-familien, eller hæmmer skjoldbruskkirtlens syntese af thyreoideahormoner - f.eks. sojaisoflavoner.

Visse tangarter indeholder dog høje koncentrationer af brom, et halogen der ligner jod, dog uden kendt fysiologisk funktion. Anvendes tang med højt indhold af brom og lavt indhold af jod i madlavningen, vil det dramatisk reducere jod i kroppen, og dermed hæmme syntese af thyreoideahormoner, fordi brom kobler sig til tyrosin(rest) på thyroglobulinet, i stedet for jod, hvilket betyder at der vil blive distribueret et uvirksomt hormon med brom i stedet for med jod.

Skøn over daglig indtag af jod i Japan. Den gennemsnitlige jodindtag i den japanske kost er 1.000-3.000 mcg / dag (1-3 mg / dag). Dette skøn kan sammenlignes med en nylig rapport der hævder, at det gennemsnitlige indtag af jod fra tang i Japan er på omkring 1.200 mcg / dag (1,2 mg / dag). Indtag af jod kan variere fra dag til dag afhængigt af diæten, og det er usandsynligt, at en enkelt persons jodindtag kan forblive konstant i en længere periode. Med de mange spiselige tangplanter (hver med forskellig jodindholdet) der forbruges i den japanske kost, er det ikke hensigtsmæssigt at anvende en enkelt type af tang (i kosten hos forsøgspersoner), for at måle det totale jodindtag, selvom mange studier gør netop det. Selvom tang er hovedkilden til det japanske indtag af jod, hvor andre fødevarer indeholder langt mindre jod - såsom fisk og skaldyr - kan de alligevel øge summen af det jod der indtages dagligt.

Konklusion. Japansk jodindtag med tang som hovedkilden til jod, er generelt forbundet med sundhedsmæssige fordele, der ikke er set i kulturer med anderledes kost. Viden om, hvor meget jod japanerne reelt indtager dagligt, er til gavn for alle, der ønsker at spise jodholdig kost eller benytte tang-kosttilskud, og samtidig undgå for store mængder, der kan skade sundheden.

Mens japanerne lever længst og færrest dør af kræft, dør i Danmark 11 kvinder hver eneste dag af brystkræft, mens hjerte-kar-sygdomme er de næsthyppigste dødsårsager og udgør ca. 27% af alle dødsfald, tillige med at vi lever kortere end indbyggerne i samtlige andre vesteuropæiske lande.

For en japaner ville sølle 150 mcg jod dagligt betyde en dundrende jodmangel, mens for os i Danmark er jodmangel ligefremt en livsstil.

Vores sundhedsmyndigheder advarer mod mere jod end 150 mcg / dag.


Frit efter kilde: Assessment of Japanese iodine intake based on seaweed consumption in Japan: A literature-based analysis (Thyroid Research)

Selv om studiet Iodine, Iodine metabolism and Iodine deficiency disorders revisited hovedsageligt beskæftiger sig med thyreoideahormon-funktioner i forhold til jodmangel og jodindtag - rummer det dog også en beskrivelse af helbredsproblemer i områder med lavt jodindtag, i kontrast til en kort evaluering af og konklusion gældende effekten af jod-status i den japanske befolkning.

Struma forekomsten stiger med alderen og når sin maksimale frekvens i ungdomsårene hos piger/kvinder i langt højere grad end hod drenge/mænd. Den voksne befolkning der lever i områder hvor jodmangel er almindelig, er præget af en høj grad af apati, nedsat mental funktion, mangel på fysisk energi og nedsat arbejdsevne/produktivitet, hvilket alle bidrager til dårlig livskvalitet. Jodmangel som et socio-medicinsk problem medfører enorme konsekvenser som følge af fysisk og mental retardering, neurologiske lidelser, forringet evne til selvransagelse, selviagttagelse, introspektion og personlig indsigt (se: psychological mindedness), forringet læring/uddannelse, adfærdsproblemer, sociale handicaps, afhængighed af andre, samt forandringer af udseendet (se: disfigurement).

... og så de japanske aspekter af jodindtag i forhold til helbred og sygdom...

Traditionel japansk kost indeholder betydelige mængder af jod med en sandsynlig indtag på 7000 mcg jod dagligt, alene fra kombu-tang. Det er blevet anslået, at det japanske forbrug af jod i kosten overskrider den daglige dose jod på maksimalt 1 mg = 1000 mcg , med 5-14 gange i forhold til anbefalinger gældende i den øvrige verden, hvor så højt indtag af jod ellers hævdes at have en undertrykkende virkning på skjoldbruskkirtlens funktion i normale individer, mens indtagelse af højdose jod, herunder jodrig kost, hævdes at medføre problemer som struma/knuder i skjoldbruskkirtlen, hyperthyreose og autoimmune thyreoideasygdomme. Alligevel påviser resultater af dette og flere andre studier, det modsatte: japanske kvinder der lever af kost med højt indhold af jod, kan fremvise en lav forekomst af både godartede og maligne former for brystkræft, mens denne beskyttende fordel af jod forsvinder når japanerne emigrerer til andre lande (hvor indtag af jod er lavere/red.). Japan har også en lav forekomst af autoimmun thyroiditis. Stadel har postuleret, at i betragtning af den geografiske fordeling af jodmangel, er også forekomsten af kræft i prostata, livmoder og i æggestokke - lav i populationer der lever af kost med højt indhold af jod

Kilde: Iodine, Iodine metabolism and Iodine deficiency disorders revisited Indian J Endocrinol Metab. 2010 Jan-Mar; 14(1): 13–17.

Alt i alt, et udmærket jod-study, der med undtagelse af den japanske vinkel, ellers er hovedsageligt fokuseret på jod i forhold til skjoldbruskkirtlen og metabolismen af thyreoideahormoner. Det er en svaghed, synes jeg. Ikke mindst fordi ved ikke at fokusere noget mere på de japanske jod-erfaringer - overser forskerne koblingen mellem jodmangel og selenmangel, hvor det ser ud til, at netop kombinationen af jodmangel OG selenmangel skaber grobund for udviklingen af alle de tilstande/sygdomme, som vi i Vesten forbinder med den opfattelse, at højt indtag af jod er medvirkende til at udløse struma/knuder i skjoldbruskkirtlen, hyperthyreose og autoimmune thyreoideasygdomme. I virkeligheden ser det dog ud til, at det forholder sig ganske modsat.

Den japanske undergrund er fattig på fluor og rig på selen, hvorfor også japanske afgrøder indeholder minimalt med fluor og masser af selen. Japanerne spiser masser grøntsager. Dette kombineret med den jodrige kost giver det bedste i verden helbred og den længste i verden levetid. Ved at overfokusere på thyreoideafunktionen og thyreoideahormoner i forhold til jod, overser disse forskere alle andre aspekter af betydningen af jod i forhold til helbred generelt, og alt det andet (betydningen af ringe fluor og masser af selen) som også bør være til stede for at opnå en maksimal fordel af et jodrigt kosthold. Det kunne også vi drage fordel af at vide, hvis forskerne ikke så dem så blinde på thyreoideafunktionen og thyreoideahormoner. Dette er en svaghed ved dette studie, og ved andre, synes jeg.


Personligt speeder jeg nu op og øger mit eget tilskud af jod. Min mor døde af kræft i æggestokke. Æggestokkekræft konstateres som regel for sent, og det er ikke en smuk død, kan jeg hilse og sige... så nu vil jeg tage chancen med de japanske erfaringer.