Viser søkeresultater 11 til 12 av 12
-
26-01-10, 14:22 #11
Sv: Mad - din mirakelmedicin
Mad - din mirakelmedicin
Den store opslagsbog om hverdagskost, som forebygger og kurerer sygdomme
Af Jean Carper
Jean Carpers store opslagsbog om hverdagskost...
Den store opslagsbog om hverdagskost, som forebygger og kurerer sygdomme. Jean Carper. Udgivet af forlaget Haase og Søn, 632 sider.
Forordet til denne bog er skrevet af Carsten Vagn-Hansen, kendt fra radioprogrammer "Spørg om sundhed". I forordet kombinerer Carsten Vagn-Hansen på fornemmeste vis faglighed og respekt for det enkelte menneske (patienten). Men samtidig demonstrerer han en holdning til sundhed og sygdom, som blandt andet mange Tidsler vil kunne nikke genkendende til:"Mange store og små sygdomme kan klares ved en regulering af vor levevis og gennem vor mad. Det betyder, at vi kan bevare vort ansvar og glæden ved at kunne gøre noget godt for os selv, både her og nu og på længere sigt...........
Man må nok sige, Jean Carper har gjort sit hjemmearbejde grundigt. Bogen er baseret på mere end 10.000 videnskabelige artikler og hundredvis af interviews med anerkendte forskere fra hele verden.
Alle kan være med. Hun pointerer samtidig, at de videnskabelige undersøgelser, hun refererer til:"...ikke desto mindre opfylder den konventionelle medicinske forsknings videnskabelige standarder" (s. 27).
Før det egentlige teoretiske afsnit indføres læseren generelt i en række relevante temaer om kostens betydning: folkevisdom om kostens helbredende virkning - fra urgamle myter til moderne medicin - teknologien og nye beviser på kostens virkninger. Spændende kapitler, som perspektiverer emnet på fineste måde.
Jeg kan næsten ikke nære mig for endnu et citat:
"Allerede for to årtusinder siden var grækernes kost lige så sund som den sundeste kost, vi kender i dag. I stedet for at spille troldmandens lærling skulle vi hellere se på Moder Natur og undersøge, hvad mennesker har gjort i tusindvis af år"
I det egentlige teoretiske afsnit fremhæver Jean Carper 3 overordnede teorier om kostens helbredende og forebyggende egenskaber:
1. Sygdomsbekæmpende antioxidanter i fødevarer.
2. De ikke erkendte farmakologiske egenskaber ved fedt.
3. Nye former for fødevare-"allergier" eller -intolerancer.
De 3 teoriers indhold fremlægges klart, overskueligt og på en for læseren let tilgængelig måde. Og dette uden at gå på kompromis med kvalitet og faglighed. Samtidig tilknytter J. Carper en række praktiske anvisninger til hver enkelt teori, her enkelte eksempler: hvor findes de mest sygdomsbekæmpende antioxidanter, og hvad kan de forhindre? I forbindelse med teori 2 opstiller forfatteren f.eks. en liste med fordele og ulemper ved fiskeolier. Og i forbindelse med teori 3 får læseren bl.a. en konkret anvisning på, hvorledes man opdager en kronisk fødevare-"allergi".
Jeg må nok sige, at læseren på intet tidspunkt efterlades i en sump af uforståelig teori. Teori og praksis forbindes på den mest pædagogiske måde.
Men nu til de store spørgsmål:
Hvordan er bogen opbygget og hvorledes kan den bruges i dagligdagen? Efter de indledende kapitler er bogen inddelt i 8 overordnede kapitler:
Kost mod hjerte-karsygdomme.
Kosten som middel mod fordøjelsesproblemer.
Spis rigtigt og undgå at få kræft.
Fødevarer der giver følelsen af øget velvære og klarere hjerne.
Fødevarer der kan modvirke almindelige infektioner og vejrtrækningsproblemer.
Kosten som middel mod led- og knogleproblemer.
Kost der gavner forplantningsfunktionerne.
Sukkersyge og andre sammenhænge mellem kost og sygdom.
Jeg fandt det nødvendigt at remse alle 8 afsnit op. Om ikke andet så for at demonstrere bogens alsidighed. Men samtidig går hvert enkelt afsnit helt ned i detaljen. De enkelte fødeemner og deres indflydelse i forskellige sammenhænge (forskellige sygdomme inden for den overordnede kategori) beskrives indgående. Samtidig underbygges hele tiden med diverse videnskabelige undersøgelser - kort og præcist. Bogen er nem at anvende. Det store register indeholder ethvert tænkeligt stikord både inden for fødevarer og sygdomskategorierne. Man finder sit stikord i registret - og slår op.
Bogens sidste kapitel - Bevar sundheden ved hjælp af kostens egne lægemidler - er en yderst detaljeret oversigt over de omtalte fødevarers specifikke farmakologiske virkninger. Man kan både slå op efter den ønskede effekt og under 60 almindelige fødevarer med sygdomsbekæmpende egenskaber.
Bogen indeholder også et appendiks over fødevarer med et højt indhold af vitaminer, mineraler og olier. Dette prægtige værk sluttes af med en omfattende litteraturliste på engelsk, men søreme også på dansk.
Et godt redskab
Selve afsnittet om kræft er bogens mest omfattende. Det tager udgangspunkt i 3 ting:
Fødevarer, der kan medvirke til at forebygge kræft.
Fødevarer, der kan fremme kræft.
Fødevarer, der kan bremse spredningen af kræft.
Det understreges dog i denne forbindelse:"kosten kan stadig - men dog knapt så effektivt på senere stadier påvirke kræftens metastase eller spredning".
De seneste forskningsresultater vedrørende fødevarer, der bedst bremser og neutraliserer kræft beskrives, men samtidig gennemgås kosten også i relation til de enkelte kræftformer. Der er åbenbart belæg for, at patienter med forskellige kræfttyper skal have forskellig kost. I indledningen af denne anmeldelse fremhævede jeg et citat fra Carsten Vagn Hansens forord. Han skriver om vort ansvar og glæden ved at kunne gøre noget godt for os selv. At være ansvarlig for og (med)skaber af vores eget liv er en vidunderlig følelse, som har mange gode "bivirkninger". Den omtalte bog kan blive et godt redskab dertil. Bogen har nok ikke løsningen, men måske en del af midlet.
Kilde: Anmeldt af Marianne Tersgov i "TIDSLERNE".
Health News 2000
Kilde: HELSENYT.COM website: www.helsenyt.com• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
-
26-01-10, 14:29 #12
Sv: Mad - din mirakelmedicin
Flere bøger af Jean Carper:
Mirakelkost til dit hjerte (2002)
Indbinding: Indbundet
ISBN: 87-559-1178-1
Mirakelkost til din hjerne (2002)
Forlag: P Haase & Søn
Indbinding: Paperback
ISBN: 87-559-1184-6
Om bogen:
En hjerne, der fungerer optimalt, er helt afgørende for et vellykket og rigt liv. I denne bog afslører Jean Carper de hemmeligheder i kosten, som stimulerer hjernen til fuld intellektuel og følelsesmæssig udfoldelse.
Ny forskning viser, at kost og kosttilskud kan medvirke til at:
• forbedre hjernens funktioner
• styrke hukommelsen
• gøre humøret bedre
• øge intelligensen og kreativiteten
• forebygge og bremse mental aldring
Dette gælder lige fra barndommen, hvor børns hjernekapacitet kan forøges, til en indsats for at forebygge og modarbejde hjernens nedbrydning, når vi bliver ældre.
I MIRAKELKOST TIL DIN HJERNE fortæller Jean Carper om de spændende nye opdagelser, der har fået forskerne til helt at revidere deres forestilling om, at vi fødes med en arveligt fastlagt hjerne med et
afmålt potentiale. Bogen gennemgår alle de fødevarer, vitaminer, mineraler og fedtstoffer, der har vist at kunne gøre hjernen mere effektiv og holde dens celler friske - og dem, der er med til at nedbryde den.
»... fejende flot bedrift. Den forvandler kompliceret forskning til spændende og fascinerende læsning, der vil bringe håb og trøst til millioner af mennesker.” — Norman Rosenthal, seniorforsker National Institute of Mental Health
http://www.bog-mystik.dk/default.asp...ails&Item=1910
Indbinding: Indbundet
ISBN: 87-559-1025-4
Mirakelkost til et længere liv
Forlag: P Haase & Søn
Om bogen:
I dag er det muligt at bekæmpe aldersforandringer: videnskaben er trængt ind i områder, som aldrig før har været udforsket, og har opdaget de grundlæggende årsager til, at vi ældes. Gennem forsøg har forskerne
påvist virksomme stoffer, som kan bremse eller endog vende den nedbrydning, vi opfatter som den normale aldring. Disse gdomsbevarende stoffer er lige ved hånden — og deres virkninger er forbløffende:
• Bestemte vitaminer kan bremse hukommelsestab og andre tegn på senilitet
• Naturlige antioxidanter i kosten og kosttilskud kan nedsætte risikoen for åreforkalkning og
kredsløbssygdomme
• Frugter og grøntsager med mange antioxidanter mindsker risikoen for kræft
• Vitaminer og mineraler styrker immunforsvaret og modvirker dermed infektioner og kræft
MIRAKELKOST TIL ET LÆNGERE LIV bygger på hundredvis af videnskabelige studier fra hele verden. Jean Carper har sammenfattet de mange resultater og giver her præcise anvisninger på, hvilke kosttilskud
vi bør tage for at holde os ungdommelige og vitale.
JEAN CARPER er journalist og forfatter inden for kost- og helseområdet. Hun har specialiseret sig i at bearbejde og formidle forskningens talrige
resultater på en overskuelig og forståelig måde. Af hendes mange bøger findes på dansk desuden MAD - DIN MIRAKELMEDICIN og MIRAKELKOST TIL DIN HJERNE.
http://www.bog-mystik.dk/default.asp...ails&Item=1909• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
Jean Simmons er borte
Av Anisa i forumet Forum: Andre emner (enn stoffskifte)Svar: 1Siste melding: 23-01-10, 14:41
Bokmerker