Jod og ingen (fjernet) skjoldbruskkirtel

[Anisa]

Betydningen af jod for T4 hos (opererede) forsøgsrotter (og mennesker) uden skjoldbruskkirtler.

Jeg er faldet over (endnu) et studie i jod fra gamle dage (1960), der har forbløffet mig, selv om jeg i forvejen har stor tiltro til jod og betydningen af jod for overlevelse, og helbredet i det hele taget. Alligevel blev jeg forbløffet og min tiltro til jod er blevet endnu større...

Det var et andet sted her, jeg første gang (15. januar) har nævnt dette studie. Dengang har jeg kun læst opsummering og ellers citationer i flere andre forskningsartikler. Nu ved jeg en hel del mere om detaljer i dette studie. Bl.a. har jeg fundet et forbløffende billede, der siger mere, end alle artiklens ord tilsammen. For at kunne forstå billedet, så for at beskrive baggrunden genbruger jeg noget af det, jeg skrev før...

Det ser ud til at jod kan både (iflg. andre kilder) forøge rest-syntesen af T4 i en syg skjoldbruskkirtel, OG skabe supplerende til skjoldbruskkirtlen, forsyning med T4. Jeg har ellers altid troet (og sagt) at den eneste kilde til T4 er skjoldbruskkirtlen, men det er altså ikke en enegyldig sandhed, ser det ud til.

Det ser ud til at der muligvis findes bestemte strukturer i vores hud, der har egenskaber tilsvarende de celler i skjoldbruskkirtlen, der står for syntese af T4. Jeg har før læst, at huden er det organ, hvor deponeres op til 20% af kroppens samlet beholdning af det jod, som befinder sig udenfor skjoldbruskkirtlen. Idet "naturen" har sædvanligvis praktiske formål med sine "indretninger", kunne en funktion til syntese af supplerende T4, være en fornuftig forklaring.

Denne "mekanisme" til fremstilling af supplerende T4 udenfor skjoldbruskkirtlen kan bl.a. læses om i forskningsartiklen af Evans et al: Growth response of thyroidectomized rats to high levels of iodide, hvor man undersøgte forsøgsrotters uden skjoldbruskkirtler reaktion på behandling med jod (jodid) i daglige doser svarende til 25.000 mcg pr kg kropsvægt (svarer til ca. 1,75 gram jodid til en person der vejer 70 kg, som forøvrigt var den jodide-dose man ellers succesfuldt har behandlet datidens lungepatienter med).

Forsøget forløb over 210 dage og undervejs blev rotternes tilstand fulgt med observationer og blodprøver, og til sidst blev rotterne obduceret og effekten af behandlingen med jodid på indre organers og kirtlers størrelse/vægt, blev beskrevet. Selv om ikke alle indre organer og kirtler hos de skjoldbruskkirtel-løse forsøgsrotter har klaret sig lige godt gennem forsøgets forløb, er det dog en kendsgerning at rotterne i jodid-gruppen voksede mere end i den ubehandlet kontrol-gruppe, i løbet af de 210 dage, forsøget med jodid-behandling varede, efter at forskere har ventet i 50 dage (ca. 7 uger) med at starte jodid, for at sikre at hvad der måtte være tilbage af T4-lageret fra før rotternes skjoldbruskkirtler blev opereret bort, var long gone på tidspunktet for jodid-forsøgets start. Troede jeg...

... vi hører jo altid, at T4's halveringstid er på ca. en uge, så på et eller andet tidspunkt efter operationen, burde forsøgsrotter fra den ubehandlet kontrolgruppe dø af hormonmangel, men det gjorde de altså ikke. Omend ret meget mindre end rotter i den jodid-behandlet forsøgsgruppe, overlevede de ubehandlede rotter alligevel de 50+210 dage, forsøget varede. Det viser sig, at T4 og T3 forsvinder meget langsommere end ellers forventet, fra forskellige væv hos rotter der var opereret og endda efterbehandlet med radioaktivt jod.

Men dette forsøg handlede ikke om overlevelsen efter operationen, men primært om effekten af jodid-behandling af de thyreoidektomerede rotter i sammenligning med de ubehandlede.... Resultater påviste, at de jodid-behandlede thyreoidektomerede rotter voksede mere, selv om væksten var mindre end i kontrolgruppen med intakte skjoldbruskkirtler. Jamen, hvor fra fik de thyreoidektomerede (opererede) jodid-behandlede rotter det nødvendige T4 (bekræftet ved blodprøver), der efter omdannelsen til T3 i andre væv fik dem til at vokse, hvorimod de ikke jod-behandlede rotter åbenbart manglede T4 (bekræftet ved blodprøver), og derfor voksede mindre?

Det ser ud til at hvis der er tilstrækkeligt med jod til rådighed, kan selv en rotte helt uden skjoldbruskkirtel, alligevel danne supplerende T4 i andre væv....

Kilde/Source

Fig. 2. Billedet taget inden obduktionen af forsøgsrotter fra grupper, der er vist i Fig. 1

Fra venstre: rotte tilhørende kontrolgruppen af normale, sunde rotter;
I midten: thyreoidektomeret forsøgsrotte fra gruppen behandlet med 3-5 mg jodid dagligt i 210 dage;
Til højre: thyreoidektomeret forsøgsrotte fra ubehandlet kontrolgruppe;
Centimeter-skala ses i venstre side.

Der findes studier i netop eksistensen af T4-syntese syntese udenfor skjoldbruskkirtlen, hvilket er særlig relevant for alle med Hashimoto's (pga. anti-TPO>T4>T3 forbindelsen), og alle opererede (thyreoidektomeret) uanset årsagen. De har det tilfælles, at det er tilstedeværelsen/tilførsel af jod/jodid som er betingelsen for, at kroppen kan i nogen grad redde sig selv ved at skabe andre alternative (til skjoldbruskkirtlen) veje til supplerende forsyning med T4.

Der findes også forskning, der fastsætter rækkefølgen i udviklingen af liv til: 1. jod; 2. liv; 3. udvikling af skjoldbruskkirtel. En hel del medlemmer af "dyreriget", der ikke er pattedyr, lever jo fint helt uden skjoldbruskkirtler, uden at de mangler thyreoideahormoner af den grund. Også her er jod afgørende for at de overhovedet kan eksistere...

Det kan også vise sig at være ganske interessant hvad TSH's rolle egentlig er, når man kender til denne "alternative" sammenhæng mellem jod og T4. Såfremt TSHs hormonstimulerende destination fortrinsvis er skjoldbruskkirtlen, må det snarere være jod og ikke TSH som betyder mest for opretholdelsen af stofskiftet...? Spændende.

Selv om jeg de sidste 3-4 år blev klar over den enorme betydning af jod, må jeg blankt indrømme at lige netop denne thyroxin-skabende-effekt-af-jod-udenom-skjoldbruskkirtlen er noget, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestille mig før. Det er, i den grad nyt og overraskende. Havde jeg hørt om det for bare nogle måneder siden, ville jeg (mis)tænke at vedkommende er sindssyg.

[Solgunn]

Hei! Interessant lesning, takk for at du deler! Jeg har et spørsmål som jeg tror du kanskje kan svare meg på. Har fått påvist jodmangel, og tar nå tilskudd (kelpasan) og er bevisst på jod i kosten. Men har fjernet halve kjertelen pga knutestruma, og må nå også fjerne andre halvparten pga påvist kreft i det som ble fjernet. Spørsmålet mitt er om jeg kan fortsette å reparere min jodmangel etter fjerning av hele kjertelen, siden jeg forstår at det er flere funksjoner i kroppen som trenger jod, i motsetning til hva legene sier? Altså, vil kroppen kunne ta opp tilskudd (Kelp eller Lugols) etter fjerning av kjertelen? Eller vil det være skadelig/noen ulemper med å fortsette med jodtilskudd?
Håper på svar! Mvh Solgunn, 34.

[Anisa]

Spørsmålet mitt er om jeg kan fortsette å reparere min jodmangel etter fjerning av hele kjertelen, siden jeg forstår at det er flere funksjoner i kroppen som trenger jod, i motsetning til hva legene sier?

Altså, vil kroppen kunne ta opp tilskudd (Kelp eller Lugols) etter fjerning av kjertelen? Eller vil det være skadelig/noen ulemper med å fortsette med jodtilskudd?

Hej Solgunn

Til det sidste: absolut ikke! Tværtimod!

Forenklet forklaret, alle organer/cellegrupper der er udstyret med et protein-molekyle - en såkaldt Natrium-Iodide symporter (NIS) dvs. en "jod-pumpe" - de alle har brug for jod. Disse organer/celletyper hvor NIS er tilstede, er alle ilt-forbrugende kroppens celler og hvor der er NIS, er der behov for jod.

Ved jodmangel bliver NIS-funktionen hæmmet og det betyder at kroppen prioriterer ved enten "skruer op" eller "skruer ned" for NIS i de forskellige organer/celletyper, alt efter hvilke kroppens funktioner skal opretholdes/beskyttes først, i forhold til opretholdelse af livet. Det betyder, at jo bedre forsyning med "ekstern" jod, desto bedre den totale opretholdelse af kroppens funktioner inkl. forsvar mod kræft, såvel i skjoldbruskkirtlen som i andre organer.

Desuden har jeg læst en masse om netop kræftsvulster i forskellige organer, og fælles for dem alle er, at der er konstateret abnormt små mængder af jod i dem. Cellernes naturlige forsvar mod kræft-forandringer/mutationer er en funktion, der hedder "apoptose", hvilket betyder en genetisk forprogrammeret celledød, hvor (af en eller anden grund) beskadigede celler "begår selvmord", og på denne måde standser udviklingen af endnu flere forkerte mutationer, der til sidst kunne blive til kræft.

"Apoptose" aktiveres af jod, og hvis der ikke er tilstrækkeligt med jod i cellen, til at opretholde cellens "apoptose", kan cellen ikke destruere sig selv når der er noget galt med den. Og det forklarer også, hvorfor kræftcellerne trives bedst i en tilstand af jodmangel, tillige med at forklare, hvorfor kræftcellerne indeholder så meget mindre jod, end sunde celler.

Et praktisk problem med Kelp når man behandles for jodmangel er, at Kelp er ikke så pålidelig som tilskud fordi man i realiteten ikke ved, hvor meget jod man får hver dag. Så er Lugol's solution (opløsning) at foretrække, ikke mindst fordi Lugol's kan købes i forskellige styrker, startende med enten den svageste (2% = 2,5 mg/dråbe) eller den næst-svageste (3& = 3,75 mg/dråbe), man efterhånden kan gradvis tage flere dråber af. Når man når op på et dagligt antal dråber, som svarer til næste styrke af Lugol's - kan man købe den næste forsyning i større styrke.

Jeg vil ikke så gerne oplyse om maks. antallet af dråber per dag, fordi det er temmelig individuelt og det er bedst, selv finde ud af. Det man selv har lært, har man også forstået og selv kan styre fremover. Men jeg kan anbefale en engelsk bog, man kan læse online på norsk, ved at følge linket til en tråd her på forummet.

Her er en tabel, som viser hvor meget jod per dråbe svarer til hver en styrke af Lugol's:



En anden vigtig ting er, at man bør ALTID STARTE med tilskud af 200 mcg/dag selen i 2-3 uger, INDEN man opstarter jod.

I perioden, man er i gang med at bygge op med selen, vil det påvirker FT4 således at den kan falde "uden grund", men der er faktisk en grund til det: tilskud af selen forårsager faldet af FT4 hos personer der i forvejen har jodmangel, selv ved en mild jodmangel.

Det betyder, at tilskud af selen hos personer med jodmangel kan forøge symptomerne på lavt stofskifte og behandlingsdose af Levaxin eller NDT ("natur-thyroid") bør i denne periode øges. Dog, spørger man sin læge om det, får man at vide at det er nogen sludder, uanset at der foreligger flere medicinsk-videnskabelige artikler, der påviser netop dette forhold, og selv om denne forskning er så mange år gammel at den burde være kendt på lægeklinikkerne.

I tiden efter at selen-fundamentet er etableret og tilskud af Lugol's er i gang, stille og roligt vender FT4 tilbage til niveauet fra før opstart af selen, og meget gerne endda lidt mere end før. Flere personer har opdaget, at efterhånden som deres jodmangel bliver mindre og mindre, kan der komme et tidspunkt, hvor de selv mærker behov for, at deres daglige dose af Levaxin sættes ned, simpelthen fordi T4 produceres også andre steder i kroppen, hvis der er jod nok til rådighed - nøjagtig som beskrevet i indlægget du har besvaret i dag.

---

Off topic:

Hei! Interessant lesning, takk for at du deler! Jeg har et spørsmål som jeg tror du kanskje kan svare meg på. Har fått påvist jodmangel, og tar nå tilskudd (kelpasan) og er bevisst på jod i kosten. Men har fjernet halve kjertelen pga knutestruma, og må nå også fjerne andre halvparten pga påvist kreft i det som ble fjernet.

Du har jo en knudestruma og det betyder, at hver en knude er (så at sige) "autonom", så fordi der er kræft i den ene knude, betyder ikke automatisk at der kommer kræft i de øvrige. Faktisk, ude i verden er lægerne begyndt at bort-operere kun de enkelte knuder der enten er celleforandringer i, eller med fuldt udviklet (papillær) kræft i.

Medmindre der er fundet kræftceller i en/flere af knuderne i den tilbageblevne halvdel af din skjoldbruskkirtel, forstår jeg ikke, at den skal fjernes.

Er det "forebyggende" at de vil fjerne den resterende del af skjoldbruskkirtlen? I så fald, er jeg temmelig glad for, at man ikke behandler hovedsmerter med principielt samme metode - ved at kappe hovedet af... På den anden side, er der så stor en panik-faktor forbundet med en kræft-diagnose, at patienterne overlader magten ganske automatisk til lægerne, og jeg er den første til at forstå angsten, og den sidste til at fraråde samtykke til operationen, hvis det er det eneste, som kan mildne eller fjerner angsten hos den kræftramte.

Under alle omstændigheder: indtil du opnår en jod-mætning, der beskytter mod kræft (det kan tage op til 2, nogen gange 3 år), sørg omhyggeligt for (med rette Levaxin-dose) at holde dit TSH nede på ikke over 0.5, eller endda 0,3. Jo lavere TSH desto bedre chance til IKKE at udvikle tilbagefald af kræft, selv hvis man ikke længere har sin skjoldbruskkirtel. Der er nemlig skjoldbruskkirtel-lignende væv i både æggestokke, livmoderen og i brysterne. Kræft og TSH er nemlig mægtig gode venner, kan jeg hilse.

Off topic slut.

---

God bedring og lykke til.