Viser søkeresultater 1 til 1 av 1
-
21-01-10, 20:35 #1
Sikkerhed ved brug af kosttilskud
Overbevisende sikkerhed ved indtagelse af vitaminer, mineraler og kosttilskud
Ingen dødsfald som følge af vitaminer, mineraler, aminosyrer eller urter.
Hvert år udsender American Association of Poison Control Centers en diger rapport om alle mulige former for forgiftningstilfælde i USA.
National Poison Data System er med sine 61 giftcentre og 30 medicinske og kliniske toksikologer et af de få virkeligt pålidelige nationale overvågningssystemer, der findes i verden. Seneste rapport på 174 sider er netop publiceret i tidsskriftet Clinical Toxicology og dækker året 2008.
Hyppige advarsler
Ofte ser vi i diverse aviser og andre medier advarsler mod indtagelse af vitaminer, mineraler, naturlægemidler eller kosttilskud her i Danmark, hvor vi endda har verdens mest indsnævrede og restriktive holdning til disse midler.
Det er derfor interessant at se en opgørelse af farligheden af disse midler i et land som USA, som har en af verdens mest liberale holdninger, og er et land, hvor befolkningen har frihed til at få reel information om tilskud, og endda får lov til at købe de tilskud, der passer dem.
Den eneste grund til at fjerne et tilskud fra det amerikanske marked er, at det er farligt at indtage.
I Danmark bliver et kosttilskud som bekendt fjernet fra markedet, hvis det kan forebygge, mildne eller helbrede en sygdom (dvs. hvis det virker/red.).
I USA kan man i enhver helsekostforretning købe (uskadelige) midler, som i Danmark er på recept eller direkte forbudt.
Det er derfor interessant at se, at der i en befolkning på mere end 300 millioner mennesker med frihed til at købe de tilskud, de ønsker, ikke er set ét eneste dødsfald som følge af indtagelse af et eneste af disse produkter.
Der var ikke ét eneste dødsfald forårsaget af kosttilskud i 2008, og ingen dødsfald forårsaget af nogen aminosyre eller naturlægemidler. Det bør bemærkes, at dette inkluderer midler som cohosh, echinacea, ginkgo biloba, ginseng, kava kava, perikon, baldrian, yohimbe, kinesisk medicin, ayurvediske medicin, og al anden botanisk medicin. Der var heller ingen dødsfald som følge af kreatin, blå-grønne alger, glucosamin, chondroitin, melatonin, eller homøopatiske midler.
Ej heller var der dødsfald forårsaget af mineraltilskud som calcium, magnesium, krom, zink, kolloid sølv, selen eller multimineral kosttilskud.
Enestående sikkerhed
Ikke et eneste menneske ud af 300 millioner er død af vitaminer, mineraler, naturlægemidler eller kosttilskud i en befolkning, der er 50 gange så stor som den danske, og samtidigt er storforbrugere af disse tilskud. Over halvdelen af den amerikanske befolkning tager dagligt kosttilskud.
Hvis hvert af disse mennesker blot tog en enkelt tablet daglig, så er det 150 millioner individuelle doser hver dag. Da det faktiske forbrug er væsentligt højere, er sikkerheden af kosttilskud så meget mere bemærkelsesværdig. Mange mener, at medierne er forudindtaget i deres advarsler imod vitaminer, mineraler og kosttilskud. Lad os nu se.
Mon ikke mange tv-stationer, aviser, blade og medicinske tidsskrifter vil citere denne stærke rapport, og fortælle med samme iver, at ingen dør af kosttilskud?
Referencer:
Bronstein AC et al, 2008 Årsrapport fra American Association of Poison Control Centers, National Poison Data System: 26th Annual Report. Clinical
Toxicology (2009) 47, 911-1084.
Den fulde tekst artiklen er tilgængelig til gratis download på http://www.aapcc.org/dnn/Portals/0/2008annualreport.pdf (Link: http://www.aapcc.org/dnn/Portals/0/2008annualreport.pdf )
Vitalrådets nyhedstjeneste 21. januar 2010
Yderligere oplysninger:
Speciallæge Niels Hertz
Speciallæge Claus Hancke
Vitalrådet - www.vitalraadet.dk (Link: http://www.vitalraadet.dk/ ) Lyngby Hovedgade 37• Tak for at du læste mit indlæg.
• Vil du vide lidt om hvad jeg står for, er du velkommen til at læse min signatur her
Lignende tråder
-
Jeg har brug for et godt råd
Av Cirkeline i forumet Virker medisinen ikke?Svar: 8Siste melding: 30-09-12, 13:51 -
Brug for mere magnesium? - Ta testen
Av Nielsigne i forumet Calcium (Ca) & Magnesium (Mg)Svar: 12Siste melding: 10-02-12, 08:53 -
Sikkerhed ved brug af kosttilskud
Av Anisa i forumet Kosttilskudd og naturlegemidlerSvar: 0Siste melding: 21-01-10, 20:35 -
Stofskiftemedicin - farligt hvis du ikke har brug for det?
Av gitteh i forumet Lavt stoffskifteSvar: 21Siste melding: 17-09-08, 22:51
Bokmerker