Kan jeg insistere på å bli operert?

[Perlemor]

Hei Stoffskifteforum!

Jeg er 72 år og har vært plaget av alle symptomene på lavt stoffskifte i 2-3 år. Uttmatter og deprimert og legger meg i 6-7-tiden - da duger jeg ikke lenger.

Har 3 knuter på skjoldbruskkjertelen og en fylding venstre binyre. Kjertelen har jeg fått god oppfølging med biopsi, og det er ikke kreft.

Pr. idag har jeg følgende::

Anti TPO: 422
TSH 1,2
T4 12,8
T3 4,7

Har vært hos flere leger de siste årene og får høre at prøvene er fine og at jeg ikke har lavt stoffskifte.

Den 6. mai dro jeg fra Sandvika til Dr. Øverbye i Arendal. Han så på mine siste blodprøver og omtalen av skjoldbruskkjertelen, og han sa umiddelbart at jeg har Hashimoto autoimmune thyroidbetennelse. Samme dag - 6. mai - begynte jeg med 15 mg Armour. Jeg forhøyet dosen ca. hver 5. dag, så den 30.5. tok jeg 135 mg Armour.(Jeg er 168 høy og veier 72 kg.) Da følgte jeg meg kvalm og orket ikke spise, og det prikket i hendene. Jeg ringte ned til kontoret i Arendal og fikk beskjed om at jeg ikke tålte Armour og at jeg skulle slutte. Kan jeg ha gått for fort frem? eller er det virkelig mulig at jeg ikke tåler Armour. Hvor vanlig er det at folk ikke tåler Armour?

Går for tiden på et kurs som heter Læring og Mestring av Lavt stoffskifte. Der fortalte en ung dame at han hadde operert bort skjoldbruskkjertelen og gikk naturligvis på Levaxin og at hun følte seg veldig bra. Jeg tenkte umiddelbart at det vil jeg også gjøre, bli kvitt faenskapen!! Kan jeg insistere på å bli operert? Og vil livet bli letter å leve etterpå???

Håper at noen har noe kloke råd til meg - vet egentlig hverken ut eller inn.

Hilsen
Perlemor

[Nielsigne]

Hej Perlemor
Man opererer vel kun/bare skjoldbruskkirtlen væk, hvis den er hyperaktiv? Jeg tror ikke, man gør det bare på grund af Hashimoto, har aldrig hørt om det, i hvert fald. Jeg tror heller ikke, du kan blive fri for antistofferne, lige meget hvor meget, du skærer væk
Men man kan bruge godt med stofskiftemedicin (hvorfor ikke Armour skulle være ok ved jeg ikke - jeg tror, de siger sådan til dig, fordi de er bange for, du har fået for meget; der er meget angst for thyroid rundt omkring. Ikke lytte for meget til den, vil jeg sige ... Hvis du ikke har fået medicin tidligere (?) skyldes din reaktion måske bare, at dit t3 er steget meget i forhold til, hvad du har været vant til. Det vil jeg da tro. Måske skal du bare gå langsommere frem?)

Man bruge selen mod antistofferne, især i den form, som hedder l-selenmethionin (man kan bl.a. købe den her http://www.naturoghelse.dk/shop/bio-...-90-4476p.html )
Jeg har skrevet noget om det her

Det med antistoffer er i øvrigt noget slemt ... i sig selv. Og de kan ødelægge meget, endda hvis man endnu har tilstrækkelig (eller såkaldt tilstrækkelig?) produktion i skjoldbruskkirtlen, læs fx her http://www.sciencedaily.com/releases...0225123029.htm Men man behøver ikke kun forsøge at redde sig med stofskiftehormon, man kan også prøve med selen - især l-selenmethionin har effekt. Her om et forsøg, hvor 80 kvinder med Hashimoto er blevet behandlet med l-selenmethionin, hvor der efter behandling i et halvt år var et fald i antistoffer på 8 procent, hvorimod dem, der ophørte med at bruge l-selenmethionin fik en stigning på 4,8 procent http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17696828 Lehman, som har Hashimoto's encephalopati skriver om l-selenmethionin i tråden her (og citerer fra samme link, fandt jeg lige ud af )

Prøv også at læse om antistoffer andre steder på forummet.

Nielsigne

[Lisbeth]

Hei Perlemor

Går for tiden på et kurs som heter Læring og Mestring av Lavt stoffskifte. Der fortalte en ung dame at han hadde operert bort skjoldbruskkjertelen og gikk naturligvis på Levaxin og at hun følte seg veldig bra. Jeg tenkte umiddelbart at det vil jeg også gjøre, bli kvitt faenskapen!! Kan jeg insistere på å bli operert? Og vil livet bli letter å leve etterpå???

Det blir litt snodig for meg å høre at du går på dette kurset når du ikke engang har fått den hjelpen du skal ha til den fysiske sykdommen din.

Nei, nei, nei, ikke tenk på å operere kjertelen. Du, i likhet med meg, er ikke noen unghoppe lenger Bruk kreftene dine til å finne riktig medisindose til stoffskiftet ditt. En operasjon krever mye av deg. Du har ingen garanti for at det blir lett å medisinere deg etterpå. Hvorfor skulle det forresten bli lettere? Da må i så fall årsaken til at du reagerte på Armour være at kjertelen er der den er. Og det er vel ikke riktig?

Et annet problem med å operere bort kjertelen er at biskjoldbruskkjertlene er forbundet fysisk med skjoldbruskkjertelen. Jeg har dessverre ikke så klokketro på norske kirurger at det er garantert at du får beholde dem. Det er en ørliten sjanse for at du kan pådra deg et ekstra problem.

Hej Perlemor
Men man kan bruge godt med stofskiftemedicin (hvorfor ikke Armour skulle være ok ved jeg ikke - jeg tror, de siger sådan til dig, fordi de er bange for, du har fået for meget; der er meget angst for thyroid rundt omkring. Ikke lytte for meget til den, vil jeg sige ... Hvis du ikke har fået medicin tidligere (?) skyldes din reaktion måske bare, at dit t3 er steget meget i forhold til, hvad du har været vant til. Det vil jeg da tro. Måske skal du bare gå langsommere frem?)

Prøv også at læse om antistoffer andre steder på forummet.

Nielsigne

Jeg er hjertens enig med deg, Nielsigne

Jeg tror du, Perlemor, gikk for raskt frem. Nå vet ikke jeg hvor lenge kroppen din har gått uten nok hormoner, men den trenger tid til å omstille seg og nyte godt av Armouren. Ta tiden til hjelp. Binyrene må også få tid til å henge med på medisineringen.

Jeg håper du finner ut av dette, Perlemor Og jeg håper du gir Armouren en ny sjanse. Naturlige hormoner er etter min mening det eneste saliggjørende for lavt stoffskifte.

Ha en fin dag alle sammen

[Nielsigne]

Ja, den glemte jeg helt at kommentere på ... "Læring og Mestring av Lavt stoffskifte." Det lyder som noget fis. Skal man gå på kursus i noget, der kunne bruges, var det vel mestring af stress ... Men man skal da ALDRIG gå med til at den psykiske mestring kommer før den fysiske, når det nu en gang er den fysiske, der har startet plagerne. Det må man først og fremmest ha hjælp til. Jeg har selv gået syg længe inden det blev opdaget og har haft mange plager med smerter og alt mulig andet, og det er da kun den rigtige medicin i de rigtige mængder, der kan behandle det. Er det der kursus mon noget, nogen har fundet på, fordi de gerne ville lave noget for sådan lidt for ... følsomme mennesker, læs hypokondere? Man ser det af og til, hvor tsh'en ikke er lav nok ... så kaldes man "subklinisk" og er ikke ordentlig syg.

Nielsigne

[Anisa]

Går for tiden på et kurs som heter Læring og Mestring av Lavt stoffskifte. Der fortalte en ung dame at han hadde operert bort skjoldbruskkjertelen og gikk naturligvis på Levaxin og at hun følte seg veldig bra. Jeg tenkte umiddelbart at det vil jeg også gjøre, bli kvitt faenskapen!! Kan jeg insistere på å bli operert? Og vil livet bli letter å leve etterpå???

Denne "ung dame" har livet for sig. Denne unge dame vil jeg gerne snakke med om 15-20 år. Hun har også andre (unge) hormonkirtler, som kompenserer for den bortopererede skjoldbruskkirtel. I bedste fald har hun til overgansalderen, hvor behandlings og efterbehandligseffekten kommer (i den grad) på en prøve. At dømme efter beretninger fra ældre behandlede med Levaxin i mange år - bryder helbredet sammen senest når overgansalderen er på sit højeste. Da får de alle besked på, at de skal ikke pive og at det "bare" er alderen som trykker, og de skal end ikke drømme om hverken at forandre deres medicindose eller - Gud forbyde - skifte Levaxin / Eltroxin ud med "noget andet". De eneste jeg kender af "menopause-tøser" med lavt stofskifte, der har genvundet livet trods alderen, er dem som formåede at skaffe sig medicinskifte til Thyroid.

Lyt til Nielsigne og Listbeth, Perlemor. Selv om du lige nu ikke kan forestille dig at det kan blive ret meget værre, kan jeg love for at det kan det.

Begynd stille og rolig på Armour igen som lægen har foreskrevet.

Lad gå et par uger mellem hver øgning, og gå en smule tilbage i dose dagen efter du evt. har oplevet ubehag.

Kom så tilbage til dosen dagen efter igen og se hvad der sker.

På et tidspunkt når du op på en dose, der er rette for dig.

Sådan har lægerne fundet frem til rette medicindoser for deres patienter i gamle dage. Og det har fungeret.

Tag altid hele dosen til sengetid, uanset om det måske forstyrrer din nattesøvn i den første tid.

Bare fortsæt og lad tiden arbejde for dig, uanset at det vil føles som om det går for langsomt.

Man kan ikke forcere hormoner og i forhold til årene med hormonmangel, må du give kroppen tid nok til en omstilling.

Jeg kan godt se, at når man er 72 år (eller 61 som jeg), kan det føles at det haster med at indhente det gode liv, som sygdommen har taget fra een gennem så mange år.

Men effekten af at haste behandlingen igennem bliver ganske modsat og i stedet for at se frem til at leve, kan man begynde at frygte dagen som kommer.

Held og lykke.