Er vi alle "internett-pasienter"?

[Mod]

http://forums.about.com/n/pfx/forum.asp ... &tid=81608 hele tråden

Kilde: Should doctors go online?

[janis]

Hadde det ikke vært for internett hadde nok ikke jeg fått diagnosen lavt stoffskifte. Synes det er helt utrolig når lille meg skal begynne å belære legene, for jeg har selv måttet lese meg til hvilke blodprøver jeg skal ta. Jeg har også lest at har du antistoffer så kommer kjertelen bort til slutt, noe legen nektet for. Min svimmelhet kommer ikke av stoffskiftet sier legen, men har også lest at svimmelhet er et symptom på lavt stoffskifte.Nå har min kamp startet for å få rett behandling, jeg blir sykere av levaxin. Nå skal jeg slå neven i bordet å kreve å bli tatt på alvor og kreve skikkelig behandling, det er mitt liv som går tapt. Nå er jeg lei av arrogante leger som tror de vet hvor andre har vondt.

[Mod]

"Hvordan overlever du selv imens? - Ved at være informeret, blive informeret, informere andre, insistere på information og på at informationen bliver brugt. Ved - med information i hånd - at insistere på ordentlig og forsvarlig behandling. Det vil sige: Hvis en inkompetent læge forsøger at skrotte dig eller en af dine ved for eksempel at sende vedkommende til kolbøttefabrikken (psykiatrien/red.) med en massiv dosis invaliderende medicin, så forlang at patienten blive korrekt undersøgt for skjoldbruskkirtelsvigt, lavt blodsukker, tungmetalforgiftning, ernæringsfejl, vitamin- eller mineralmangel, svampeinfektion, aspartamforgiftning eller hvad der nu kan være den egentlige årsag til lidelsen. Og - forlang derefter behandling i overensstemmelse med den korrekte diagnose. Dette er ikke blot din ret - det er din pligt!"

Slik beskriver dansken Kirchheiner medlemmene av vår moderne legestanden:

Det er en kendsgerning, at lægeuddannelsen rummer et næsten mikroskopisk minimum af indsigt i biokemi, ernæring, forebyggelse af sygdomme og almindelig sund fornuft.

Lægen selv er imidlertid produktet af denne uddannelse, og han er nødsaget til at forsvare den, om nødvendigt helt ud i det irrationelle, da den er det eneste, der giver ham eksistensberettigelse og mulighed for social accept og prestige. Uden det er han intet.

Men hensyn til de tre væsentligste faktorer i lægekunsten - forebyggelse, helse og helbredelse - ved denne læge næsten intet. Hans tre mest prominente aktiviteter består ud over at skrive recepter, i at komme med bovlamme undskyldninger for en katastrofal inkompetence ("Det må du leve med", "Tænk på din alder", "Det er noget psykisk") og at opretholde en stålsat uvilje mod overhovedet at tilegne sig ny lærdom og ny indsigt. Hans dominerende indsats er fejldiagnosticering, der fører til medicinforgiftning, og dermed til flere lidelser til senere fejldiagnosticering.

Mens videreuddannelse er en absolut nødvendighed i dagens Danmark for en ingeniør, en skolelærer, en revisor, en computerforhandler, en cykelsmed eller en gartner, så kan en praktiserende læge trygt praktisere i tredive eller endnu flere år under en hensigtserklæring om at hige efter videreuddannelse - uden at videreuddanne sig.

Det enorme kontingent af nye og effektive metoder til forebyggelse, helbredelse og - ikke mindst! - korrekt diagnose af sygdomme er derfor meget naturligt for størstedelen tilfaldet en anden gruppe af engagerede og bekymrede borgere, der med bestyrtelse kan læse skriften på væggen.

Fordi disse borgere ikke falder til patten over for det bagstræberiske lægesyndikat, betegnes de som kvaksalvere og bagvaskes systematisk af de meget villige medier. Befolkningen, der imidlertid - trods store skatteudlæg - sidder tilbage med de samme smertende behov, har forlængst forstået, at der er noget råddent i den danske stat.

Og i håb om ikke at blive det næste offer for den lægeortodokse formalistiske sklerose, har nu langt over halvdelen forlængst søgt alternativ hjælp for deres problemer. Dette enorme skred i befolkningens holdning registreres intetsteds i den officielle sundhedspolitik, den officielle statistik eller de officielle vurderinger af behandlingsresultater.

Blandt andet derfor er denne massive folkelige opbakning ikke god nok, når det drejer sig om at sikre bedre behandlingsformer en plads i det offentlige sundhedssystem. Lægesyndikatet har på sin side myndighederne og dermed Sundhedsstyrelsen (= Sygdomsbestyrelsen), Levnedsmiddelstyrelsen (= Ernæringsundertrykkelsen), Sundhedministeriet (= Medicinministeriet) samt den ualmindeligt forurenede Danske Lægeforening (med aktier i tobaksindustrien).

Og disse magter har gennem mange år med stort vi gør voldført medierne så inderligt, at disse åbenbart er kommet til at kunne lide under det i den grad, at de ikke længere er modtagelige for sund fornuft og bogstavelige kendsgerninger.

Derfor, hvis tingene skal ændres, og borgerne ikke længere skal fejldiagnosticeres og medicinforgiftes i læssevis, skal de selv samme borgere, inden de kommer i farezonen, se at komme op at stå og gøre sig gældende, gældende ved hjælp af deres stemme!

Vi ved alle, at det eneste egentlige argument over for politikere er stemmetal. Så glem et øjeblik de idiotiske partifordelinger, der så længe har holdt Moder Danmark i en permanent dybdeanæstesi, og find i tinget de mænd/kvinder, der vil arbejde for nationens helse om ikke andet så for stemmetallet. Prøv at få nogen derinde til at forstå, hvor mange stemmeafgivere der også er patienter.

Hvordan overlever du selv imens? - Ved at være informeret, blive informeret, informere andre, insistere på information og på at informationen bliver brugt. Ved - med information i hånd - at insistere på ordentlig og forsvarlig behandling. Det vil sige: Hvis en inkompetent læge forsøger at skrotte dig eller en af dine ved for eksempel at sende vedkommende til kolbøttefabrikken (psykiatrien/red.) med en massiv dosis invaliderende medicin, så forlang at patienten blive korrekt undersøgt for skjoldbruskkirtelsvigt, lavt blodsukker, tungmetalforgiftning, ernæringsfejl, vitamin- eller mineralmangel, svampeinfektion, aspartamforgiftning eller hvad der nu kan være den egentlige årsag til lidelsen. Og - forlang derefter behandling i overensstemmelse med den korrekte diagnose. Dette er ikke blot din ret - det er din pligt!

Hva'beha'r? - Vil det ikke kræve en total og meget kostbar omlæggelse af hele Sundhedssektoren (= Sygdomssektoren)? - Korrekt! - Men det er også vejen. Den eneste rigtige, korrekte og absolut nødvendige vej. Og besparelserne - både i penge og smerter - vil uden større besvær kunne finansiere denne sundhedsbefrielse.

Kilde:
Boken av Kirchheiner
(Mayday-info.dk)