Ny enighed på slankefronten: Spar på kulhydraterne

[Anisa]

Slankebranchen betegnes ofte som en jungle, hvor modstridende råd kæmper om opmærksomheden, og uenigheden er total.

Sådan er det muligvis stadigvæk. Men meget tyder på, at der efterhånden er bred enighed om et grundlæggende element i en succesfuld slankekur eller kostomlægning: Skær ned på de hurtige kulhydrater, stivelsen. Altså på brødet, pastaen, risen og kartoflerne. Det er nemlig det svar, du får, uanset om du spørger de mere alternative dele af kostverdenen, uddannede diætister og ernæringsforskerne i laboratorierne.

»Sort set alle kure har i øjeblikket det tilfælles, at de reducerer mængden af kulhydrater. Det er faktisk samme system med mange forskellige navne«, siger ernæringsøkonom Eskil Schilling, der driver Kostklinikken på Nørrebro. Læs artiklen på Politiken.dk

Interessant, at i Danmark debatterer folk ikke lavkarbo, men "ideen" kommer fortrinsvis fra "eksperterne".... Selv ellers ret så fanatiske, fortidens tilhængere af stivelse i kosten, ser ud til at have skiftet mening, og anbefaler nu en kraftig reduktion af hurtige kulhydrater.... hvis man vil ned med vægten og... bevare helsen.

[Elbeth]

Slankebranchen betegnes ofte som en jungle, hvor modstridende råd kæmper om opmærksomheden, og uenigheden er total.

Sådan er det muligvis stadigvæk. Men meget tyder på, at der efterhånden er bred enighed om et grundlæggende element i en succesfuld slankekur eller kostomlægning: Skær ned på de hurtige kulhydrater, stivelsen. Altså på brødet, pastaen, risen og kartoflerne. Det er nemlig det svar, du får, uanset om du spørger de mere alternative dele af kostverdenen, uddannede diætister og ernæringsforskerne i laboratorierne.

»Sort set alle kure har i øjeblikket det tilfælles, at de reducerer mængden af kulhydrater. Det er faktisk samme system med mange forskellige navne«, siger ernæringsøkonom Eskil Schilling, der driver Kostklinikken på Nørrebro. Læs artiklen på Politiken.dk

Interessant, at i Danmark debatterer folk ikke lavkarbo, men "ideen" kommer fortrinsvis fra "eksperterne".... Selv ellers ret så fanatiske, fortidens tilhængere af stivelse i kosten, ser ud til at have skiftet mening, og anbefaler nu en kraftig reduktion af hurtige kulhydrater.... hvis man vil ned med vægten og... bevare helsen.

Det samme skjer i Norge.

Bergenslegen Hans H. Bassøe var på 70-tallet den første i Norge som forsket på lavkarbo-kosthold. Sønnen mener Statens ernæringsråd holdt resultatene skjult for offentligheten. Hans H. Bassøes sønn Carl-Fredrik er professor og jobber som overlege på Røde Kors sykehjem i Bergen. Etter farens død i 2004 videreformidler Carl-Fredrik Bassøe historien om farens liv.

NÅ kaster media seg ut i debatten om viktigheten for å gå ned i vekt er å minske betraktelig de raske karbohydrater. Bare de samme lærde - leger og dietister også forstår at naturlig fett ikke er farlig, så kanskje det ikke trenger ta 50 år før disse rådene kommer i Nasjonale retningslinjer....
For det nytter ihvertfall ikke å råde folk til å kutte BÅDE karbohydrater OG mettet fett. Kroppen trenger mettet fett, hjertet og hjernen «lever» av mettet fett.

Lege og forsker Espen Rostrup uttaler :
Nok en gang hevdes det i media at en samlet legevitenskap har kommet frem til hvordan mettet fett er farlig for hjertet og hvordan det gir avleiringer i årene. Dette er, med respekt å melde, utdatert kunnskap som vitner om manglende åpenhet for de siste års forskningsresultater.

LCHF legen Annika Dahlqvist sier i media:
- Hovedsaken er at man ikke må være redd for det naturlige fettet. I de nye rådene står det at man skal begrense inntaket av fete meieriprodukter, noe jeg syns er idiotisk. Dette er naturlig fett vi trenger.

Hele 50 energiprosent av det du får i deg bør være fra fett, mener Dahlqvist. Og siden fett er energitett så trenger du mindre mengde.

- I mengde trenger du omtrent like mye som en knyttneve er stor av kjøtt, fisk, ost og egg. Du trenger ikke mye karbohydrater, men noen mørke bær og grønnsaker som blomkål, spinat og brokkoli er ok. Det er også fint å få i seg nøtter, frø og noe bønner og linser, sier hun.

Men aller viktigst er det å få i seg nok fett slik at man er mett lenge uten å få blodsukkerstigning og meierismør og fløte er det viktigste, ifølge legen.

- Det aller beste er å bruke mye fløte og meierismør. Du skal ikke steke i smør, men ha så rikelig med smør i panna at du koker maten i smør, sier Dahlqvist.

Hun fnyser av studiene som viser at det er en sammenheng mellom inntak av mettet fett og hjerte- og karsykdommer.

- Rapportene er valgt ut fordi de mener de passer. Helsemyndighetene begynte å bli redd for fett allerede på 60-tallet og siden har den karbohydratrike kosten fått råde. Næringslivet har selvsagt hengt på og særlig margarinindustrien hjelper til med å spre et farlig budskap.

- At margarin ikke er ufarlig har aldri blitt bevist, mener Dahlqvist som er en sterk motstander. Hun mener barn som spiser margarin får mer allergier og at det ikke er en nedgang i hjerte- og karsykdommer fordi folk har gått over fra smør og helmelk til margarin og skummet melk, men fordi legevitenskapen har kommet lenger.

At vi skal spise lite og ofte - og helst fettfattig syns Dahlqvist kun bidrar til å gjøre nordmenn syke.

- Det kan gi forkalkinger i hjertet, hjernen, øynene, føttene og nyrene fordi man har en forhøyet blodsukkerstigning hele tiden, noe som er farlig.

Naturlig mettet fett har aldri vært farlig uansett hvor mye det predikes blant de «lærde»!!