Genoptræning af endokrine patienter.

[Anisa]

Flott Anisa:-) Tusen takk for oversettelsen.

Selv tak, Blondie

Men artiklen er meget mere omfattende, end de brudstykker jeg har oversat (med 0,01% mine kommentarer).

Neurobehavioral functioning in thyroid disorders

• Hyperthyroidism and Graves' Disease
  
  • Psychiatric Symptoms of Hyperthyroidism
• Neuropsychological and Neuroimaging Correlates

• Hypothyroidism
  
  • Psychiatric Symptoms of Hypothyroidism
  • Neuropsychological Correlates
  • Neuroimaging Findings
  • Treatment
  • T4 and T3

• Subclinical Hypothyroidism

• Thyroid Disease in Elderly
  
  • Hypothyroidism
  • Hyperthyroidism

• Conklusions
• References

1. Trzepacz PT, McCue M, Klein I, et al. Biol Psychiatry 1988; 23: 678-88.
2. Kathol RG, Delahunt JW. Gen Hosp Psychiatry 1986; 8: 23-8.
3. MacCrimmon DJ, Wallce JE, Goldberg WM, Streiner DL. Psychosomatic Med 1979; 41: 331-40.
4. Stern RA, Robinson B, Thorner AR, et al. J Neuropsychiatry Clin Neurosci 1996; 8: 181-5.
5. Stern RA, Prange AJ Jr. Neuropsychiatric aspects of endocrine disorders. In HI Kaplan, BJ Saddock (Eds.). Comprehensive Textbook of Psychiatry, 6th Edition. 1995; Volume 1: 241-51. Baltimore, MD: Williams & Wilkins.
6. Bhatara VS, Tripathi RP, Sankar R, et al. Psychoneuroendoncrinol 1998; 23: 605-12.
7. Somerville JA, Tremont G, Stern RA. J Clin Experiment Neuropsycho 2000; 22: 613-21.
8. Jackson IM. Thyroid 1998; 8: 951-6.
9. Constant EL, deVolder AG, Ivanoiu A, et al. J Clin Endocrinol Metab 2001; 86: 3864-70.
10. Kinuya S, Michigishi T, Tonami N, Clin Nucl Med 1999; 24: 666-668.
11. Smith CD, Ain KB The Lancet 1993; 345: 619-20.
12. Bunevicius R, Kazanavicius G, Zalinkevicius R, Prange AJ Jr. NEJM 1999; 340: 424-9.
13. Wenzel KW, Meinhold H, Raffenberg M, et al. European J Clin Investigat 1974; 4: 141-8.
14. Evered DC, Ormston BJ, Smith PA, et al. Brit Med J 1973; 1: 290-3.
15. Haggerty JJ, Garbutt JC, Evans DL, et al. Int J Psychiatry Med 1990; 20: 193-208.
16. Canaris GJ, Manowitz NR, Maycor G, Ridgeway EC. Arch Internal Med 2000; 160: 526-34.
17. Cooper DS, Halpern R, Wood LC, et al. Ann Internal Med 1984; 101: 18-24.
18. Staub JJ, Althaus BU, Engler H, et al. Amer J Med 1992; 92: 631-42.
19. Baldini IM, Vita A, Mauri MC, et al. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psych 1997; 21: 925-35.
20. del Ser Quijano T, Delgado C, Martinez Espinosa S, Vasquez C. Neurologia 2000; 15: 193-8.
21. Tunbridge WMG, Evered DC, Hall R, et al. Clin Endocrinol 1977; 7: 481-93.
22. Haggerty JJ, Stern RA, Mason GA, et al. Am J Psychiatry 1993; 150: 508-10.
23. Volpato S, Guralnik JM, Fried LP, et al. Neurol 2002; 58: 1055-61.
24. Mooradian AD, Morley JE, Korenman SG. Dis Mon 1988; 34: 393-461.
25. Lloyd WA, Goldberg IJL. Br Med J 1961; 2: 1256-9.
26. Jaeschke R, Guyatt G, Gerstein H, et al. J Gen Intern Med 1996; 11: 744-9.
27. Prinz PN, Scanlan JM, Vitaliano PP, et al. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 1999; 54A: M111-M116.
28. Parle JV, Franlyn JA, Cross KW, Jones SC, Sheppard MC. Clin Endocrinol 1991; 34: 77-83.

Geoffrey Tremont, PhD, Robert A. Stern, PhD, Holly James Westervelt, PhD, Catherine Lee Bishop, PsyD, and Jennifer Duncan Davis, PhD

Geoffrey Tremont, PhD, is Associate Director, Neuropsychology Program, Department of Psychiatry at Rhode Island Hospital, and Clinical Assistant Professor, Department of Psychiatry and Human Behavior, Brown Medical School.

Robert A. Stern, PhD, is Director, Neuropsychology Program, Department of Psychiatry at Rhode Island Hospital, and Associate Professor, Department of Psychiatry and Human Behavior, Brown Medical School.

Holly James Westervelt, PhD, is Staff Neuropsychologist, Neuropsychology Program, Department of Psychiatry at Rhode Island Hospital, and Clinical Assistant Professor, Department of Psychiatry and Human Behavior, Brown Medical School.

Catherine Lee Bishop, PsyD, is a Post-Doctoral Fellow, Neuropsychology Program, Department of Psychiatry at Rhode Island Hospital & Department of Psychiatry and Human Behavior, Brown Medical School.

Jennifer Duncan Davis, PhD, is a Post-Doctoral Fellow, Neuropsychology Program, Department of Psychiatry at Rhode Island Hospital & Department of Psychiatry and Human Behavior, Brown Medical School.

CORRESPONDENCE:
Geoffrey Tremont, PhD
Neuropsychology Program
Rhode Island Hospital
Physicians Office Building
596 Eddy Street
Providence, RI 02903
Phone: (401) 444-4500
e-mail: gtremont@lifespan.org
Rhode Island Medical Society Oct 2003

Mon alle disse forskere kan på nogen måde formå at imponere vores egne læger nok til at de vil begynde at tage sine patienter på alvor?

[Blondie]

Mon alle disse forskere kan på nogen måde formå at imponere vores egne læger nok til at de vil begynde at tage sine patienter på alvor?

Enig...men skriv ut å ta med, det funker på min lege.

[Anisa]

Enig...men skriv ut å ta med, det funker på min lege.

Så må vi bede til, at han "sladrer" om det til sine kolleger.

[I]...men der er ikke påvist noget fast mønster for reduktion af (recovery fra) de neuro-adfærdsmæssige symptomer forsøgspersonerne har udviklet under forsøget. Desuden er der ingen prospektive, objektive videnskabelige undersøgelser der kan afklare om hypothyreosens kognitive og/eller psykiatriske symptomer kan reverseres efter en vellykket behandling frem til euthyroid tilstand.

Det kan godt lyde noget "endeligt", særlig for dem, som frygter hjerneskade så meget, at de enten nægter at tænke på det, eller opgiver og resignerer. Det mener jeg ikke er nogen vægtig grund til, for ganske vist har vi ikke bedt om også dette problem, oven i alle de andre, forbundet med hypothyreose - men når det egentlig er sket og har vi ikke noget valg, andet at resignere (hvilket jo ikke er noget valg, men en selvopfyldende "dom"), der er der ikke andet for end se frem og tilstræbe at opbygge et fornyet håb om, at det ser ikke så sort ud, som det lyder: "hjerneskade af hypothyreose".

Endnu for relativ få år siden, anede ingen, herunder sagkundskaben noget om, at nervevævet kunne regenerere. Tværtimod, mente man den gang at skader på nerverne var uoprettelige. Sådan er det ikke længere. Nu ved man, at mister man en "neuron/synaps-sti" til en funktion eller færdighed, vil nye synapser vokse ud og igen skaber forbindelse til et eksisterende "funktions-center" eller, hvis det er et "funktions-center" som har taget skade - vil andet "neuron-stedet" i hjernen overtage rollen og funktionen gendannes...

...såfremt disse funktioner bliver ved og ved, og ved med at blive forsøgt anvendt,
uanset nederlag på nederlag, til at begynde med!

Når et menneske født med kun den ene hjernehalvdel (Michelle Mack) kan udvikle sig til et næsten normalt funktionsniveau, gennem rette stimulation/genoptræning, kan vi, med helt usammenlignelige "små" nerveskader sagtens genvinde vores tidligere funktionsniveau, om ikke 100% så i hvert fald tæt på. Problemet består ikke i så meget i nerveskadernes beskaffenhed, som det består mere i behandlersystemets manglende erkendelse og viljen til at etablere rette genoptræningsfaciliteter til mennesker med hormoninducerede hjerneskader. Det er politik...

.... og når man betragter visse af de politiske debatter om stort og småt politikere imellem, kan man af og til fristes af mistanken, at af alle mennesker i samfundet, er politikere dem, der trænger mest til behandling for manglende realitetssans, paranoia samt udpræget neurotiske handlingsmønstre, dagens lovgivning så rigeligt afspejler.

Hvordan overbeviser man de ukyndige politikere, der støttes ofte af lige så ukyndige medicinske autoriteter, der fortsat dvæler ved deres egen forældet skolelærdom? Måske er det ikke dem, men os selv vi skal overbevise om at der er håb. Når vi først selv tør håbe og har noget solidt at have håbet i - da er det ikke umuligt, at vi får fornyede kræfter til at tilkæmpe os den assistance, der skal til at vi kan vinde livet tilbage, hellere sent end aldrig. Man kan også gøre en hel del selv, når man kan tro på at det nytter.

En interessant bog kan hjælpe med at genoprette troen på at det hidtil forstået som "uopretteligt" er ikke nødvendigvis så uopretteligt alligevel.

The Brain That Changes Itself
Af Norman Doidge MD

[Anisa]

Fra tråden Den sociale død - hypothyreosens trofaste følgesvend:

Jeg er selv "socialt død" og har været det gennem mange herrens år. Selv efter at have kastet lægerne med deres Eltroxin på porten i 2006, fortsatte den "sociale død", fordi at blive "levende" igen kræver en målrettet, mental genoptræning, men så længe hypothyreosens hjerneskadende effekt ikke anerkendes af lægestanden, kan hypothyreose-patienter ikke genoptrænes af deres hjerneskader, og deres sociale følger. Selv når den sociale død letter "af sig selv" efter overgang til bedre behandling - bliver den aldrig helt væk igen. Ikke uden erkendelse, anerkendelse og en målrettet genoptræning, kun de færreste er i stand til at gennemføre på egen hånd.

Ingen kræver at et offer for en hjerneblødning skal genoptræne sig selv. Alle kan forstå det. Ingen vil forstå, at hjerneskader pga. langvarig hormonmangel kan være lige så omfattende, som de fleste skader forårsaget af hjerneblødninger. Og selv om hypothyreose giver ikke lammelser - kan hypothyreose låse een inde i sin egen krop, lige så effektivt som den største blodprop.

Bringer emnet frem igen til ære og nytte for alle - særlig vores læger, der stoler ubændigt på, at "når pillen er taget - forventes problemet at være ude af verden....". De læger, der underbehandler hypothyreose-patienter i årevis, og ikke forstår, at underbehandling er stort set lige så skadevoldende som ingen behandling. Fra denne kant får vi ingen hjælp, fordi ingen er så tro mod sin "barnelærdom" som læger, og ingen er sværere at "omvende" og "berøre" end læger.

Kampen om genoptræningen af endokrine patienter kunne have været en selvfølgelig opgave for patientforeninger, men sådan går det ikke. De fleste patientforeninger støttes af medicinalindustri og alle patientforeninger kryber i støvet for lægestanden, tigger om et godt ord og bevilger af deres små midler til medicinsk forskning, der kun gavner i lommerne på forskere, hvis omtanke for endokrine patienter kan ligge på et meget lille sted. Føj!

Vi må klare os selv med netsteder som vores. Gudskelov at forummet findes.

[Cirkeline]

TAK Anisa for det store arbejde du har gjort med at oversætte
Det hele er printet ud og er klar til at blive læst i weekenden.

[Mod]

in this proud land we grew up strong
we were wanted all along
I was taught to fight, taught to win
I never thought I could fail

no fight left or so it seems
I am a man whose dreams have all deserted
I've changed my face, I've changed my name
but no one wants you when you lose

don't give up
'cos you have friends
don't give up
you're not beaten yet
don't give up
I know you can make it good

though I saw it all around
never thought I could be affected
thought that we'd be the last to go
it is so strange the way things turn

drove the night toward my home
the place that I was born, on the lakeside
as daylight broke, I saw the earth
the trees had burned down to the ground

don't give up
you still have us
don't give up
we don't need much of anything
don't give up
'cause somewhere there's a place
where we belong

rest your head
you worry too much
it's going to be alright
when times get rough
you can fall back on us
don't give up
please don't give up

'got to walk out of here
I can't take anymore
going to stand on that bridge
keep my eyes down below
whatever may come
and whatever may go
that river's flowing
that river's flowing

moved on to another town
tried hard to settle down
for every job, so many men
so many men no-one needs

don't give up
'cause you have friends
don't give up
you're not the only one
don't give up
no reason to be ashamed
don't give up
you still have us
don't give up now
we're proud of who you are
don't give up
you know it's never been easy
don't give up
'cause I believe there's the a place
there's a place where we belong