Åh jeg kender alt til den frygt - nogle dage kan det virkelig være svært at bevare optimismen. Og jeg kender også alt til håb og frygt i forhold til at nå at få børn - jeg er selv et par år ældre end dig - og synes, jeg alt for hurtigt nærmer mig 40. Kan bare slet ikke forestille mig, at jeg skulle kunne tage vare på et barn, sådan som jeg har det nu - og så er det jo heller ikke til at blive gravid med alle de hormoner, vi tager... suk - men vi må ikke stresse, selvom det godt nok er svært.

Mine symptomer i øjeblikket er en voldsom og udmattende træthed - jeg er faktisk altid træt. Derudover muskelsmerter og stivhed (hårdt at gå, ofte hold i lænd, svært ved at bære og løfte), fordøjelsesproblemer, kronisk hævede slimhinder, hovedpiner, hårtab, tør hud, 'mindfog' og koncentrationsproblemer, meget let stresbar, humørsvingninger, PMS, tryk i hovedet, kuldskær, kraftig hjertebanken, tryk i bryst og op ad hals, modtagelig for alle vira osv. osv.

Jeg håber virkelig, det hjælper dig at komme i gang med 7-keto og fludro. Jeg tror måske, det var DHEA'en, der var med til at gøre, at jeg havde det lidt bedre i sommer... så jeg sætter også min lid til, at den kan hjælpe nu - bare i en mindre dosis.

Hvad er dine primære symptomer i øjeblikket - og ligger du, hvor du skal i Erfa?